Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
det værste, at dette ovenikjøbet ikke er historiens
folk men fabelens. Bevares, de skal ogsaa
benyttes, ligesom folkets poesi overhovedet, men
ikke saaledes, at vi spader folkene op i deres
egne poetiske livsformer, men trækker deres
længsler ned i dem igjen, lader dem cirkulere i deres
kjød og blod — — —.
Sligt forstaar ikke folk, og derfor kommer
dette digt af Ibsen til at gjøre ubodelig skade.
Enhver har nu fra sine skoledage tænkt sig de
gamle, og da helst saaledes som deres poetiske
figurer. Enhver tænkte da ogsaa: det skulde være
morsomt at se dem, og han begyndte selv at skrive
dramaer. Nu faar han se dem; der er de! Jader!
En mand, som mister seks sønner i kamp for at
befri sine fienders barn, og kommer hjem og
finder at fienden har dræpt hans syvende
imidlertid, gjør da ingenting uden at tage denne
syvende paa ryggen, gaa med ham hen og sætte
sig ned for at synge sine syv sønners drapa! —
O, — de vil le af glæde, saa de revner–der
er de, ja der! — — Nei, der er de ikke. Sligt
kan ingen "mand i verden, og kunde han det endda:
sligt forstaar ikke vi, og vi maa sætte det ud i
former som vi forstaar. Folk her vil tro, de
forstaar, og det er netop ulykken. De lægger ikke
mærke til forvekslingen av liv og læsning. — Selve
sproget! det gaar da ikke an at skrive sagasprog
i vore dage. Sproget maa da bide fast der, hvor
det slutter idag og føre det længer frem, om det
er mulig; men det maa ikke lægge sig uden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
