Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
dem til at rulle, men maa stanse i hvert øieblik
for at komme efter, hvad meningen var; uttrykket
er ofte saa sententiøst forkortet, at det blir
dunkelt ; vi er langt borte fra Øhlenschlægers flytende
velklang, som sjelden avbrytes av besværlige tan-
Iker; dette er jamber dyppet i sagastil.
Og som stilen saa karaktererne; disse vikinger
er ikke bløte stemningsmennesker som
Øhlenschlægers nordiske helter, men handlende
viljesmen-nesker, — som dog av og til kan dvæle temmelig
indgaaende ved sine egne følelser.
Utvortes er der adskillig likhet mellem
Halte-Hulda og Hærmændene. Paa en lignende maate
som Sigurd staar imellem Hjørdis og Dagny, staar
Eiolf mellem Hulda og Svanhild, og der er
slegt-skap mellem Hulda og Hjørdis indbyrdes, ogsaa
Hulda har meget av sagaens vildhet over sig,
hun er grum og ubøielig, hendes kjærlighet er
som en naturmagt som ødelægger og dræper hvor
den møter hindringer. — Paavirkning fra den ene
digter paa den anden er i dette tilfælde utelukket,
da Halte-Hulda var skrevet, omend ikke utgit,
dengang Hærmændene saa dagens lys. Slektskapet
beror dels paa den samme kilde de begge har øst
av — sagaen, dels paa den fælles rot, de begge
er vokset av — Norge.
Stiller vi Hærmændene og Halte-Hulda ved
siden av hverandre likeoverfor Øhlenschlægers
nordiske tragedier, blir vi især opmerksom paa
slegtskapet mellem de norske dramaer, vi skimter
de to norske forfatterfysionomier som begge og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
