Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Østraat» vendte Ibsen sig mot Norges storhetstid;
men han følte sig, som vj har hørt, endnu ikke
moden til at sTrive en politisk tragedie i stor stil,
han" var derfor i øieblikket ikke istand til at gjøre
dramatisk bruk av kongesagaen, — han kom,
som bekjendt, senere tilbake til den. Altsaa var
ogsaa her det personlige det avgjørende; han var
netop ikke istand til at gjøre hvad det skulde
være, saaledes som Bjørnson mente; hadde han
været «større virtuos end Ole Bull», saa hadde
han naturligvis i 1855 med samme lethet kunnet
levere en utskrift av kongesagaerne som han i
1857 (efter B’s mening) gjorde det efter
Volsungesagaen. Men han kunde ikke, fordi han dengang
ikke hadde indhold til det; hvad han dengang
magtet og hvad der svarte til hans indre
gjennem-levelse, det var enkeltskjæbnerne, og da hadde
han det held at N. M. Petersens oversættelse av
ættesagaerne faldt ham i hænderne; her fandt han
hvad han hadde bruk for, og han skrev det første
taakede utkast til Hærmændene.
Foreløbig blev der imidlertid ikke mere av det,
utkastet blev indtil videre henlagt. Hvorfor? Jo,
fordi der atter kom noget personlig imellem;
han sier det selv, og vi har ingen grund til at
tvile paa hans ord. — Han fortæller os ikke hvad
dette personlige var, men det tør vistnok nu
ansees for avgjort at det intet andet var end Rikke
Holst som indtok ham ved sin unge oprindelighet,
men absolut ikke var nogen „sagakvinde. Han
vendte sig derfor bort fra ættesagaen og fordypet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
