Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
Han brukte det genialt; næsten uten at forandre
det, — bare ved indstillingen — forvandlet han
det slik at det blev kanske den allermest
virkningsfulde lyskaster over Peers indre i hele dramaet.
Slik som gutten staar her med den blødende
haand, — stakkaren som ikke orket at gjøre sin
pligt mot sit land, men som dog orket noget,
blir han en helt i sammenligning med Peer, —
frasemakeren.
En gang, en eneste, hadde Peer Gynt oplevet
noget: en ung pike kom ham imøte, anderledes
end alle andre:
Hvor lys! Nej, skulde du set en slig!
Skotted ned paa skoen og det hvide sprede —!
Og saa holdt hun i moderens skørteflig
og bar en salmebog svøbt i et klæde!
Jeg maa se paa den jenten!
Der vibrerte noget inde i hans sjæl, dypt inde,
noget virkelig, en følelse, — et bud fra en bedre verden
til noget som dæmret i hans bedre selv, — et øieblik,
et eneste. Men i dette øieblik saa Solveig ham,
og hun glemte ham aldrig, hun elsket ham, —
sikkert, — uten at la sig vildlede av noget i
verden, hun visste hvem han var, — egentlig, og
hun ventet paa ham, — altid.
Men Peer, han svigtet, — der kom noget i
veien, — og han gik utenom.
Han kaster sig ind i den galeste vildskap, men
Solveig bor dog inderst i ham. Han vet endnu
at det er hos hende han hører hjemme. Da Bøi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
