Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
allerede i 1864 vist hvad han magtet; jeg tænker
ikke saa meget paa Hærmændene, hvor meget
var pastiche, men diktionen i «Kongsemnerne»,
hvor dette ikke længere er tilfælde, vil ingen falde
paa at kalde flat, og i De Unges Forbund hadde
han magtet at individualisere replikken som ingen
før, hadde skapt grundlaget for den moderne
prosadialog, slik som den utviklet sig baade i Norge
og Danmark.
Det var ikke valget av prosa som her var det
avgjørende; dramaet vilde neppe ha blit mere
levende, om det hadde været skrevet paa vers.
Det avgjørende var Ibsens forhold til stoffet,
det var ham baade for stort og for fjernt; dramaet
blev — trods de mange aars modning — ikke
helt færdig. Han hadde sit eget personlige
indhold som krævet utløsning; men samtidig hadde
han en helt ny verden som ikke maatte
fortrædiges. I Brand og Peer Gynt hadde han— stort
set — tait i første person, ganske direkte ut av
sit hjertes hat og kjærlighet, i De Unges
Forbund hadde han anbragt sin menneskeforagt i
den krok av verden som han selv hadde bodd i,
og som han kunde ut og ind som sin egen lomme.
I Keiser og Galilæer maatte han derimot
først konstruere sig en verden som paa forhaand
var ham ganske ukjendt, konstruere den ut av
bøker. Dette lykkedes ham — trods al flid — ikke
helt, man kommer hvert øieblik til at tænke paa
kilder, det hele er ikke tilstrækkelig gjennemglødet,
man støter ikke sjelden paa usmeltede klumper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
