Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
I et av utkastene til dramaet forekommer
følgende : «Om Jehova havde sagt til Kain: gak hen
og vord din broders morder, og Kain havde
svaret: Herre, skal jeg fortabe min sjæl, og Herren
havde svaret: gjør som jeg byder— hvad saa? —
Om Herren havde sagt til Judas — jeg behøver
dig til at forraade min søn for at værket kan
fuldkommes, og Judas var gaaet hen og forraadt sin
herre og forspildt sin sjæl i lydighed — hvad saa?»
Blandt hans efterlatte digte fra denne tid
findes et som han kalder Judas, — det lyder:
Blandt disciplene var han en fremmed fugl,
bogstavelig vognens tolvte hjul.
Hvad drev ham didhen, er lagt ad acta;
historien melder kun aabne facta.
Vi ved, i samvittighedsdvale dysset
gik han lige hen og gav frelseren kysset.
Da vandt baade himmel og helved spillet.
Men hvad om nu Judas ei havde villet?
Dette er fatalisme, Kain og Judas er ufrivillige
redskaper, nødvendige motorer i
verdens-utviklingen. Paa lignende maate falder replikkerne
i maningsscenen som jeg overfor har hentydet til,
og Maximos kalder de store syndere
«hjørnestenene under nødvendighedens vrede» eller «de
store hjælpere i fornegtelse».
De store hjælpere; — heri ligger mere end
den rene fatalisme — at mennesket vil, hvad det
maa —, tillike en tro paa at der er en mening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
