Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
med deres daad eller udaad. Fatum (eller
verdens-viljen) er altsaa ikke, som hos Schopenhauer, blind
og uten hensigt, men bruker menneskene i sin
tjeneste — henimot formaal. Kain og Judas staar
saavelsom Cæsar, Alexander og Jesus av Nazareth
i en fornuftig verdensviljes tjeneste. Heri nærmer
Ibsen sig, som R. Woerner har pekt paa,
Lessing, der opfattet historien som en «Erziehung
des Menschengeschlechts».
I et brev til Hegel skrev Ibsen om Keiser og
Galilæer: «Den positive verdensanskuelse som
kritikerne saalænge har afkrævet mig, skal de faa
her.» — Den er imidlertid ikke saa let at finde,
noget ligger vei i den fatalisme jeg netop har
omtalt, noget andet og vigtigere er læren om «det
tredje rige» som han ogsaa kunde finde blandt
nyplatoniske tanker i sine kilder.
«Der er tre riger», sier Maximos. «Først er
hint rige som grundlagdes paa kundskabens træ;
saa hint rige der grundlagdes paa korsets træ.
Det tredje er den store hemmeligheds rige, det
rige, som skal grundlægges paa kundskabens og
paa korsets træ tilsammen, fordi det hader og
elsker dem begge, og fordi det har sine levende
kilder under Adams lund og under Golgatha.»
Troen paa en fremtid hvor det hedenske
livs-begjær og den kristelige forsagelse skal forenes, —
hvor kjødet og aanden efter hegelsk formel skal
gaa op i en høiere enhet. Det er ikke meget klart,
eller er ialfald i høi grad ubestemt; men det er
allikevel en tanke som Ibsen længe kjælet for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
