Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
En frontforandring i livs- og verdensopfatningen
er ikke nogen kommunalsag, og vi skandinaver
er, ligeoverfor Europa, endnu ikke kommen ud
over sogneraadsstandpunktet. Men intetsteds giver
et sogneraad sig af med at forvente og fremme
«det tredie rige».»
Vaaren 1875 mottok Ibsen en indbydelse til at
delta i studentermøtet i Uppsala. Under
indflydelse av den forsonlige stemning han nylig hadde
oplevet paa sit besøk hjemme, tænkte han et
øieblik paa at reise. — Det varte ikke længe :
Jeg nytted et øieblikes tro mellem tvilene,
og stod alt med foten mod stevnet stilende.
Nu er det over. Afgjørelsens porte
slog jeg i laas og blir ensom, langt borte.
«Langt borte» kalder han det digt han sender
hjem som en hilsen istedetfor selv at komme.
Hvor fjernt det staar for ham, den gamle
feststemning, leken, ordbruset, sangen omkring den
«deilige tanke». Kanske lever tanken i ham, men
han har ialfald mistet enhver tro paa at den
nogengang kan bli død. Som spøkelsesagtige
gjengangere glider ungdomstoget forbi hans indre øie.
Langt borte jeg ser eder stryge forbi,
jeg hører den velkendte melodi.
Og dog saa forunderlig fjernt og fremmed
mig tykkes det jublende tog gennem hjemmet.
Genfærd af afdøde tider og mænd
gaar i vor ynglingeskare igen.
Af frasernes taager og festernes røgelse
formes et verdenshistoriens spøgelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
