Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Ibsen følte sig ikke længere som nordmand og
nordbo eller ialfald ikke bare som nordbo; hans
livsanskuelse hadde utvidet sig, han saa ikke
længere paa verden fra ravnekrokene Kristiania eller
Kjøbenhavn, han var blit germaner eller europæer,
skrev ikke længere udelukkende eller først og fremst
for Norge eller Norden, men for verden. — Men
om utsigten var blit videre, saa var ikke synet
derfor blit lysere, han saa med det samme
mismod paa Europa som paa sit eget land, i et mulm
av mørke anelser er fremtiden indhyllet;
tilsyneladende er ingenting iveien, og dog gaar alle
omkring i en ubestemt angst som gjør usikker,
stjæler arbeidsglæden, lammer viljen. — Hvad er
det som er iveien, hvad er det som gjør slegten
saa fortrykt? — Det hænder stundom tilsjøs at
der midt under det gunstigste veir pludselig og
uten synlig grund mellem dem ombord kan bre
sig en sælsom trykket lumring som griper alle :
Først trykkes faa af denne tunghed grebne,
saa fler, saa mange, saa til slutning alle;
sløvt sættes sejl og sløvt haandteres rebene;
sløvt purres ud; sløvt høres piben kalde.
Der tages varsler af hver liden ting.
Havblikkets døs, ja føielige vinde
mismodig tydes; selv et marsvins spring,
en stormfugls skrig man lægger sig paa sinde.
Sløvt gaar de der, af samme lønsot smittede,
skønt ingen røbed og skønt ingen frittede.
Hvad er da sket? Hvad er det hændt ombord?
Hvad er den gaadefulde grund til trykket,
som lamslog sind og vilje, arm og ord?
2 — Gran : Henrik Ibsen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
