Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Krogstad
Kan saa være. Men forretninger — slige forretninger,
som vi to har med hinanden — dem tror De dog vei,
jeg forstaar mig paa? Godt. Gør nu, hvad De lyster.
Men det siger jeg Dem: blir jeg udstødt for anden gang,
saa skal De gøre mig selskab. (Han hilser og gaar —.)
Nora
(en stund eftertænksom ; kaster med nakken)
Aa, hvad! At ville gøre mig bange! Saa enfoldig er jeg
da ikke (giver sig ifærd med at lægge barnenes tøj sammen ; holder
snart op). Men —?–Nej, men det er jo umuligt! Jeg
gjorde det jo af kærlighed.
Krogstad har tilsudlet hendes daad; det
begynder at dæmre for hende hvad det er hun har
gjort, hvad for en klasse mennesker hun hører
til. Krogstad har drad hende ned til sig, — hun
kan ikke leke med børnene som hun hadde lovt
dem, — hun sender dem fra sig, taaler ikke at
se dem; det bølger voldsomt i hendes sind, det
gaar næsten op for hende hvad det vil si at
forfalske et navn, — og hun tænker først og sidst
paa hvad det vil si for Torvald. Hendes hjerte
er nærved at sprænges av angst. Hvad vil der
ske? Vil det vidunderlige indtræffe?
Allerede ligger brevet i postkassen, brevet fra
Krogstad, som vil aabenbare Torvald alt. Hun
taaler ikke at tænke paa det, bruker alle mulige
midler for at opnaa om det saa er bare den
allerringeste utsættelse, — der gaar etpar akter i den
vildeste spænding, mens brevet altid ligger derute,
— hendes skjæbne, hendes fremtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
