Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Endelig kommer øieblikket. Helmer staar foran
hende med brevet i sin haand, han vét alt; —
det er hans første prøve, — nu skal vi se
hvorledes denne pragtfulde hædersmand ser ut
indvendig. Han bestaar prøven ilde. Blek av
forfærdelse og skuffelse staar han for hende, — han har
glemt alt, — lerkefuglen, sin bedaarende elskede,
sin vidunderlige hustru — kjærligheten, — der er
ingenting tilbake; et slikt menneske har han levet
sammen med i otte aar uten at opdage hende, —
en hyklerske, en løgnerske, en bedrager, — han
har dommen færdig over hende med det samme
— i moralens, i religionens, i straffelovens navn.
Hende ser han ikke, — ikke hendes menneske,
hendes altopofrende kjærlighet, han tænker bare
paa sig selv, ja ikke engang paa sig selv, men paa
hvad andre maa komme til at tænke og mene om
ham. «Man vil kanske tro, at jeg har staaet
bagved — at det er mig, som har tilskyndet dig! Og
alt dette kan jeg takke dig for, dig, som jeg har
baaret paa hænderne gjennem hele vort egteskab.
Forstaar du nu, hvad du har gjort mod mig?»
Han er helt og holdent optat av det ydre, av
façaden, av forholdet til samfundet, hvorledes det
vil ta sig ut, hvad følgerne vil bli for hans
karriere ; som den praktiske mand han er, tænker
han straks paa hvorledes det skal ordnes, fremfor
alt hvorledes det kan tilhylles. Hun er
selvfølgelig blit et ganske andet menneske for ham, end
hun var for en halv time siden; en slik kvinde
kan selvfølgelig ikke ha noget med hans barn at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
