Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
som en «barbarisk voldshandling» mod stykket.
Det er altsaa aldeles imod mit ønske, at der gjøres
brug af den ; men jeg nærer det haab, at den ikke vil
blive benyttet af ret mange tyske theatre.
Saalænge der ikke afsluttes nogen litterær konvention
mellem Tyskland og de skandinaviske lande, er
vi nordiske dramatiske forfattere aldeles retløse
hernede, ligesom jo de tyske forfattere hos os.
Vore dramatiske forfattere er derfor her jevnlig
utsatte for voldelig medfart, baade af oversættere
og direktører, regissører og skuespillere ved de
mindre theatre. Men truer noget saadant for mit
vedkommende, saa foretrækker jeg, belært af
tidligere erfaring, at øve voldshandlingen selv,
istedetfor at overantvorde mine arbeider til
«bearbejdelse» og behandling af mindre varsomme og
mindre kyndige hænder.»
Det var ikke bare Wilh. Lange som
likeover-for Ibsen vaaget av hensyn til publikum at
fore-slaa forandringer i hans drama; selv en mand
som Heinrich Laube, Burgteatrets berømte
direktør, datidens mest ansete dramaturg, uttalte sig i
samme retning. — Imidlertid gjorde den av Ibsen
selv fabrikerede avslutning ikke lykke i Berlin,
publikum var utilfredsstillet og kritikken
protesterte mot en slik «Theatralische Convenienzlüge».
Men da man saa spillet stykket i den oprindelige
skikkelse, var man endnu mindre fornøiet, den
tyske smak kunde ikke finde sig i
slutningsdis-harmonien, man forlangte en fjerde akt og en
fersoning, og man fik hvad man forlangte. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
