Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
fremme i dagens diskussion, og om jeg end ikke
kan huske nogen som sans phrase vaaget at
fore-slaa utryddelsen av de mindre-værdige eksistenser,
saa mindes jeg da godt den forfærdelse det vakte,
da Georg Brandes engang tillot sig at referere en
tysk bok hvor det anbefaltes paa en lempelig
maate at slukke livet hos smaabarn som var
kommet til verden med slik sygdom eller belastning
at man med sikkerhet kunde forutse dem et
lidelsesfuldt liv og samfundet en byrde.
Hvor sterkt optat Ibsen var av slike
tanker i disse aar, ser vi klart av doktorens replikker
i Dukkehjemsutkastet, og i nogen notiser han aaret
efter rablet ned, under den første spirende
utformning av «Gengangere», finder jeg følgende
sætninger: «Hos os sætter man monumenter over de
døde; thi vi har pligter ligeoverfor dem; vi
tillader spedalske at gifte sig; men deres afkom —?
De ufødte —?»
Den sidste sætning var saa aktuel som mulig;
ti det var netop i dette aar at dr. G. A. Hansen,
efterat han hadde gjort sin epokegjørende opdagelse
av leprabacillen, begyndte sit felttog til
spedalskhetens utryddelse, og agiterte for sine tvangslove
som gik ut paa lovfæstet isolation av de syke og
lovfæstet forbud mot egteskap mellem dem.
Lovforslaget vakte adskillig principiel debat, —
motstand baade fra teologisk, juridisk og demokratisk
hold; teologerne fandt lovene et formastelig
menneskelig indgrep i Guds anordning, juristerne saa i
disse undtagelseslove et farlig brud paa de prin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
