Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Relling
Det turde være værst for ham. Tar De livsløgnen fra
et gjennemsnitsmenneske, saa tar De lykken fra ham
med det samme. —
Relling fik ret, Gregers stiftet’ bare ulykker
ved sit utidige sandhetspræk; da han lot Hjalmar
vite at Gina hadde været farens mætresse og at hans
hus levet paa farens naade: da han fødte i hans
sjæl mistanken om, at Hedvig ikke var hans datter,
— da brast med engang sammen den smule lykke
som livsløgnen hadde skaffet ham. For Hjalmar
Ekdal var sandheden ingen styrkedrik, han følte
sig hverken opbygget eller fornyet av den, bare
brydd, krænket, forfulgt av en uretfærdig skjæbne»
sandheten gav ham ikke nyt grundlag for en høiere
tilværelse, slik som Gregers hadde ventet, den
bare berøvet ham det gamle, hvor han egentlig
hadde befundet sig saa inderlig vei, naar han bare
fik tykt smør paa brødet, koldt øl til sin pipe og
uforstyrret ro til sin lange middagslur som han
kaldte arbeide med den store opfindelse. Saa
længe har Hjalmar levet i selvbedrag og
indbildning at han ikke længer taaler virkeligheten, den
skjærer ham i øinene og virker som en syre, der
opløser ham og berøver ham den smule
sammenhæng som han i sine ørkesløse drømme hadde
tilløiet sig. Han vét ikke hverken ut eller ind.
«Hvad vil du da jeg skal gøre? — Jeg er ikke
skikket til at være ulykkelig, Gregers. Jeg maa
ha det godt og trygt og fredeligt omkring mig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
