Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
mænds ærbødige tak og hyldest, ikke med det
tyranniske overmod, som kræver, at vi skal gaa
paa akkord med ham om prisen paa hans gunst,
lægge vor frie overbevisning i støvet for hans
storhets trone, men med den Henrik Ibsen, der
har skjænket vort land noget av det største og
bedste, dets digtning eier, og har Ibsen forandret
sin tro paa de norske studenter, saa er vort svar,
at vi ikke vil forandre vor tro, hverken paa ham
eller paa den store lære, han har skjænket os,
idet vi ogsaa for fremtiden vil holde fast ved,
hvad vi anser for sandt og ret, enten dette finder
naade for Henrik Ibsens øine eller ikke.
Handler vi saa, da vil dette være det værdigste, det
eneste rette svar fra norske studenter til Henrik
Ibsen.»
Disse plumpe og gjennemsigtige sofismer blev
slukt raa av studenterne som tiljublede sin
formand i øredøvende applaus, og med overvældende
flertal besluttet at Dietrichsons tale skulde
offentliggjøres som «uttryk for Studentersamfundets
stemning likeoverfor Ibsens optræden».
Men det værste var endnu tilbake; da de
officielle forhandlinger var avsluttet, samledes man
som sedvanlig ved punschebordet; formanden slog
paa sit glas og utbragte en skaal for
Studentersamfundet, som var indledning til en vise han hadde
forfattet og som nu blev utdelt. Visen var en
lovprisning av den fri student som ikke lot sig
skræmme av nogen magt paa jorden:
13 — Gran : Henrik Ibsen. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
