Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
nærmest kun som akkompagnement til
hovedtemaet som bevæger sig i et ganske andet plan, i
det rent sjælelige, — Johannes Rosmers og Rebekka
Wests indre strid. Og dette hovedtema hadde
Ibsen sikkert undfanget før han sommeren 1885
drog til Norge, hvad der synes mig klart at
fremgaa av nogen ord han sa faa dage efter sin
ankomst, hvori han allerede røbet det væsentlige
indhold i Rosmersholm, ja endogsaa næsten
formet en av skuespillets vigtigste replikker. Det
var i den førnævnte tale til arbeiderne i
Trondhjem : «Der maa komme et adeligt element ind
i vort statsliv, i vor styrelse, i vor repræsentation
og i vor presse.
Jeg tænker naturligvis ikke paa fød sel en s og
heller ikke paa pengenes, ikke paa
kundskabens adel og ikke paa evnernes eller
begavelsens. Men jeg tænker paa karakterens adel,
paa viljens og sindets adel.
Den alene er det, som kan frigøre os.»
(Noget lignende var det vei ogsaa han mente
med de ord til G. Brandes, hvori han uttaler
haabet om, «at denne raa midlertidighed engang
kan klarne sig til et virkelig kulturindhold i en
virkelig kulturform».)
Men hadde Ibsen saaledes allerede faat idéen
til Rosmersholm før Norgesreisen i 1885, —
rimeligvis umiddelbart efter fuldendelsen av
«Vildanden» og som en reaktion mot den haabløse
pessimisme i dette drama, — saa varte det dog
længe før han kom ordentlig i arbeide med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
