Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
det; først ute i juni (1886) begyndte han «for
alvor at sætte pennen paa papiret», men da gik
det ogsaa hurtig; allerede ved utgangen av
september kunde han sende det færdige manuskript
til Kjøbenhavn.
Rosmersholm er en gammel herregaard paa
Vestlandet, — uten synderlig lokalpræg, vi føler os
ikke rigtig i Norge, hvor der jo mest er «hytter og
hus, men ingen borge»; men ellers er
miliøskil-dringen mere omhyggelig end i noget andet av
Ibsens dramaer, rikere, mere stemningsmættet og
av indgripende betydning for det liv som utfolder
sig for os. Dagligstuen er rummelig, gammeldags
og hyggelig, rundt om paa væggene hænger
portrætter av prester, officerer og embedsmænd, —
herregaardens indehavere opover tiderne, vinduet
staar aapnet og vi skimter en allé av gamle trær
som fører ind til gaarden. Det er sommeraften,
skumring, solen er gaat ned. En sterk duft av
minder slaar os imøte fra dette interiør, fra
møblerne, fra de anseelige uniformerte herrer
paa væggene, fra den fjerne dur i møllefossen.
I aarhundreder har det gamle hus staat som det
faste punkt i bygdens og den nærliggende
smaa-bys liv, urokket av alle forandringer omkring, sæte
for pietet og autoritet, grundmuret hæderlighet,
ubrødelig troskap mot gamle tiders prøvede idealer
i politik, moral og religion. Lydløst har livet gaat
14 — Gran: Henrik Ibsen. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
