Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
mellem dem, han maatte ikke tænke paa hende,
likesom hun aldrig mere vilde tænke paa ham.
Men i sit svar ænset han ikke hendes brud, men
skrev bare ganske rolig at hun skulde vente paa
ham. Naar han kunde ta imot hende, vilde han
gi hende bud, og da skulde hun komme til ham
straks. Endnu et par ganger skrev han til hende
i den samme avgjorte og selvfølgelige tone, skjønt
hun i endnu sterkere ord hadde gjentat sit opslag.
Denne fremmede er av digteren tegnet i
ubestemte, taakede omrids, halvt som et virkelig
menneske, halvt som et slags naturvæsen, man faar
ikke ordentlig besked om hvor han egentlig hører
hjemme; i utkastet sier han at han har sit hjem
«noget hvert steds. Vidt ude over hele jorden,
og over hele havet ogsaa synes jeg». I det
fuldførte drama hører vi at han kommer fra
Finmarken, men at han er født i Finland, at han med
andre ord er kvæn, o: en mand som ifølge
folketroen kan øve trolldom og staar i forbindelse med
overnaturlige magter. For Ibsen var det meget
om at gjøre at dette ubestemte og eventyragtige
ogsaa blev fastholdt under opførelsen. Da stykket
skulde spilles i Berlin, fik han opfordring til at
forandre betegnelsen «En fremmed mand» i
personlisten til noget mere konkret, men det
protesterte han bestemt imot; han vilde hverken ha
«Ein Seemann» eller «Ein fremder Seemann»
eller «Ein Steuermann» paa plakaten. «Han er
jo nemlig ingen af delene. — — — Ingen skal
vide hvad han er, ligesaa lidt skal man vide, hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
