Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
han er eller hvad han egentlig heder. Denne
uvished er netop det hovedsagelige i den af mig
for anledningen valgte metode. Herr Anno
[teaterdirektør i Berlin] bedes godhedsfuldt at have sin
opmerksomhed henvendt herpaa under
indstuderingen, ellers kunde fremstillingens grundstemning
let forfejles.»
Paa Ellida virker den fremmede næsten som
en havmand, en legemliggjørelse av havets
gaadefulde magt, hun drages mot ham, som mot det
ukjendte, havets grænseløse horisont; han
hypnotiserer hende, slik som «havet kan hypnotisere»,
det eneste merkværdige i hans ansigt er hans øine,
de skifter farve efter sjøen; ligger fjorden i
sol-skinsstille, saa er øinene derefter, i stormveir ogsaa.
Nogen aar efter den fremmedes avreise døde
hendes far, hun stod ganske alene og hjælpeløs
i livet, og da saa doktor Wangel fridde til hende,
slog hun til og flyttet med ham ind i fjordbunden
til den lille by hvor han hadde sin praksis.
Doktor Wangel var enkemand og hadde to voksne
døtre som sammen med faren levet i minder som
de ikke kunde dele med Ellida. Billedetav den
fremmede var dengang forsvundet fra hendes sind; men
det kom igjen, dukket op.og besatte hende under
hendes svangerskap, og da barnet blev født, syntes hun
skinbarlig at det hadde den fremmedes øine, —
skiftende farve efter sol og vind. — Efter den dag
ophørte det egteskabelige samliv mellem Wangel og
Ellida; hun hadde giftet sig med Wangel uten at
elske ham, men hadde efterhaanden faat ham oprigtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
