Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
og ruge over bøkerne, han skulde ut i den frie luft
og bli kjæk og selvhjulpen.
Men snart skulde døden komme og hente ham;
den varslet sit komme i skikkelse av rottejomfruen,
et hemmelighetsfuldt væsen, hvis hverv det var
ved hjælp av sin mundharpe og sin mops at lokke
rotterne ut av sine smuthuller; saa satte hun sig
i en baat, lot mopsen svømme efter, og rotterne
blev ved hendes mystiske magt tvunget til at
følge ut i sjøen hvor de omkom ynkelig. Og det
var ikke bare rotter hun paa den maaten hadde
lokket i døden.
Lille Eyolf hørte med store øine paa
rottejomfruen, som paa éngang fyldte ham med gru og
uimotstaaelig lokket ham; og ikke længe efter, da
han efter farens nye pædagogiske principper var
sendt ut i haven for at tumle sig, fulgte han
rottejomfruens lokkende toner og gik ut for
bryggen. Der hørtes larm og skrik dernedefra,
hvinende guttestemmer: «Krykken flyter, krykken
flyter!»
Eyolf blev uendelig mere levende nu han var
borte, end dengang han var mellem dem. Sorg
og anger fyldte deres sind; manden sørget med
sin hjerne, spurte og grublet: hvad er meningen ?
Kan der være nogen mening i dette? Og med
sorgen parret sig bitterheten over det
meningsløse. Kvinden sørget med sine sanser, hørte det
ustanselig ringe for sine ører: krykken flyter,
krykken flyter! saa ustanselig for sig Eyolfs stive
vidt-aapne øine der stadig stirret paa hende fra havets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
