Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
313
Mens Rita saaledes kjæmper sin haabløse kamp
for at redde stumperne av sit fortapte liv, høres
der larm og skraal av sinte stemmer nede fra
strandstedet; det er mændene som kommer hjem,
fulde som sedvanlig, pryler ungerne, gutterne
skriker, kvinderne hyler. Allmers hører paa dette
leven med væmmelse, han hader mobben dernede
hvor lille Eyolf fandt døden og ingen forsøkte
paa at redde ham, helst vilde han ha det
altsammen utryddet: «Tænk over den sag, Rita. Faa
hele stedet jevnet med jorden, — naar jeg er
borte — — saa har du ialfald noget at fylde livet
ud med — —.» Men paa Rita har optrinnet gjort
et ganske andet indtryk, en tanke har slaat ned i
hende og skapt etslags lysning, og hun sier
langsomt, besluttet: «Saa snart du er rejst fra mig,
gaar jeg ned til stranden og faar alle de fattige,
forkomne børn op til vort. Alle de uskikkelige
gutterne — — skal være — — som om de var
mine egne — —, i vor lille Eyolfs stil. De skal
faa bo i Eyolfs stuer. De skal faa læse i hans
bøger. Faa lege med hans smaasager. De skal
faa skiftes til at sidde paa hans stol ved bordet —»
«— — Hvis det er dit ramme alvor, alt det du
der siger, saa maa der være foregaat en
forvandling med dig.» — «Det er der ogsaa, Alfred. Det
har du sørget for. Du har skabt en tom plads
indeni mig. Og den maa jeg prøve at fylde med
noget. Noget, som kunde ligne en slags kærlighed.»
— Hun vilde prøve paa, om hun kunde mildne
de stakkars fattige barns livsskjæbne. og da vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
