Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Christian IV’s Ftidsel 26
som alle havde omtalt som en erfaren Kvinde, Hofpræsten
Christoffer Knopfs Hustru, som man vidste var paa Slottet.
Hurtigt fik hun sendt Bud efter hende, og Budet traf hende,
just som hun stod udenfor Slotsporten og ventede paa
Efterretninger deroppe fra. Straks var hun villig, men løb dog først for
at hente et Par andre haandfaste Kvinder, der med hende kunde
løfte og haandtere den syge. Det var et Øjebliks Sag at faa dem
samlede, og i et Nu gik det op ad Trapperne. Men næppe naaede
de Døren, førend deres Komme var unødvendigt. Dronningen
var i samme Øjeblik lykkelig nedkommen med en Søn.
Med glad Forbavselse overbeviste man sig om, at Barnet
aandede og var friskt og velskabt. Det overlodes derpaa til en
Del af Kvindernes Behandling, Resten bragte den besvimede
Dronning til Sengs. Som en Løbeild fløj Efterretningen over
Slottet. Først bragtes den naturligvis til Kongen. Han laa just
bleg og opløst i Angst og Smerte knælende i sit Kammer, da
han hørte hurtige Trin paa Gangen. Det var hans Svigermoders
Kansler, Joachim Straalendorf, som kom løbende for at bringe
ham det glædelige Budskab. Som ude af sig selv sprang Kongen
op, greb 100 Rosenobler og rakte ham til Tak for den gode
Tidende, knælede saa atter og takkede Gud og skyndte sig
derpaa ned til sin Hustru og den nyfødte Søn.
Alt dette havde kun været nogle faa Minuters Sag. Men der
var meget at ordne, førend man kunde lade nogen komme ind.
Den lille maatte først svøbes og hvert Spor af Begivenheden
fjernes fra Dronningens Værelse, førend Kongen kunde
indlades. Han maatte da taalmodigt vente udenfor Helligdommen.
Det gik ham ikke bedre end andre Ægtemænd, Barselstuens
Tærskel betegnede Grænsen for hans Magtfuldkommenhed.
Den første, der blev i Stand, var den lille. Med straalende
Ansigt bragte Bedstemoderen ham ud, vasket og sirligt svøbt, og
forestillede ham for hans Fader. Henrykt tog denne sin
førstefødte Søn i sine Arme, kyssede ham og betragtede smilende de
spæde Træk. Naar han saa rigtig til, kunde han dog vist finde
Spor af al den Storhed, som Havfruen havde varslet ham. Saa
meldtes der, at der nu var i Stand hos Dronningen. Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
