Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian IV’s Ftidsel
27
ilede derind og traf hende hvilende i den store Himmelseng,
hvis Omhæng dæmpede Belysningen over de blege Træk, mat
og medtaget, men med et saligt Smil i de glansfulde Øjne og om
den ellers saa kække, nu af Smerten ligesom forfinede, lille
Mund. Hun var nylig vaagnet af Besvimelsen, hendes første
Ord havde gældt hendes Husbond. Nu stod han foran hende
og lykønskede hende, og ved Synet af ham vendte atter Livets
og Glædens Rødme tilbage paa hendes Kinder.
Derpaa vendte Kongen sig til de omværende, til hans
Svigermoder og Adelsfruerne, og takkede dem hver især hjerteligt for
den Hjælp, de havde ydet hans Hustru. Hermed var Dagens
Begivenhed til Ende. Alle fra den ældste til den nyfødte styrkede
sig paa forskellig Vis og søgte saa den Hvile, hvortil de hver
især saa haardt kunde trænge.
5
Det har været en svagere Efterslægt forbeholdt at gøre
Erfaringer angaaende de Farer, der truer saavel Moder som Barn
i de første Dage efter Fødslen. Datiden levede i lykkelig
Uvidenhed derom. Med Barnets Komme til Verden ansaa man den
hele Sag for endt og udsendte straks Indbydelser til Barselgildet.
Allerede Dagen efter Christian den Fjerdes Fødsel begyndte
man derfor paa Forberedelserne til Festen. De første
Forholdsregler, der blev tagne, var dog ikke Udstedelsen af Indbydelser.
Frederik den Anden begyndte som naturligt var med noget, der
angik ham selv endnu nærmere. At Barselgildet, saafremt den
lille blev en Prins, skulde forherliges med storartede
Festligheder, var en Bestemmelse, der rimeligvis var tagen allerede
før Nedkomsten, det behøvede altsaa ikke nu først at afgøres.
Men Ulykken var, at Kongens Klæder ikke var i Orden til slig
en Højtidelighed. Det maatte der først og fremmest raades Bod
paa. Kongens Skrædder, Claus Plum, blev da skyndsomst sendt
afsted til Udlandet, for at gøre Indkøb. Og da man ved samme
Lejlighed erindredes om, at man endnu ikke havde betalt, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>