Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Christian IV’s Ftidsel 28
han sidst havde hentet i Lybæk og Hamborg, maatte
Rentemesteren, Christoffer Valkendorf, give ham Penge med til
først at dække disse Poster, for at han ikke paa Gennemrejsen
muligvis skulde blive opsnappet og sat fast af de paapasselige
Kreditorer1.
Da dette første Hensyn var taget, skred man til Indbydelsen
af Fadderne. Til de nærmeste Paarørende, navnlig
Bedstefaderen, Hertug Ulrik af Meklenborg, havde man vel alt sendt
Underretningen og Indbydelsen samme Dag, som Christian den
Fjerde var født. Men Flertallet stod endnu tilbage; thi den lille
skulde lyksaliggøres med mange Faddere. Ikke alene alle
Rigsraaden^ med deres Fruer og Døtre skulde beæres med dette
Tillidshverv, men ogsaa en stor Del af den øvrige Adel. Der
herskede derfor den travleste Virksomhed paa Frederiksborg
med at skrive alle de dertil nødvendige Breve, om hvis Mængde
man vil kunne danne sig et Begreb, naar man hører, at der
alene til Adelsfamiljer i Kongeriget (ikke Sønderjylland og
Holsten) afsendtes ikke mindre end 53. Flere af disse Breve var
endda dobbelte, idet de foruden Indbydelsen til at staa Fadder,
hvilken var stilet til Manden, desuden i 12 Tilfælde indeholdt
en særskilt Indbydelse til hans Hustru til at være „Dragefrue",
et Hverv, hvis Betydning vi senere skal faa Lejlighed til at
blive bekendte med.
Naar det erindres, at i en Tid som hin — hvor Aviser var
ligesaa ukendte som offentlig Postgang, og hvor end ikke den ledeste
Troldkarl eller Heks havde dristet sig til at begære Fanden
telegrafere — en Efterretning tidt kunde bruge mange Dage om
at naa fra den ene Kant af Landet til den anden, og hvad der
var det værste, tidt blev forvansket under Vejs, saa at man ikke
turde fæste Lid til den, med mindre at man selv havde talt med
og kendte den, der havde bragt den med sig fra dens Hjemsted
— saa vil det forstaas, hvor megen Glæde og Bevægelse disse
Breve skabte trindt om i Landet, hvor de ridende Bud kom
hen med dem. De var den første og eneste paalidelige
Efterretning om det, som Rygtet saa ofte havde løjet sket. Indholdet
var smigrende for Familjens Stolthed og trængte derfor til hur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
