Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian IV’s Daab
115
da efterhaanden ud af ham, at første Gang, hun havde vist sig
for ham, var da han en Gang kom ned ved Samsø Strand lige
overfor Kyholm. Hun var som en dejlig Kvinde at se til, med
Ansigt ganske som Menneskers, kun var Øjnene usædvanligt
store. Hendes Legeme var tæt besat med fine, smaa Haar
ligesom paa en Sælhund, hendes Bryst var jomfrueligt, hendes
Hænder og Fødder temmelig store og flade. Hun var klædt i
en lang, sid Kjortel af Farve som et Marsvinskind, som hun
omhyggeligt indhyllede sig i. Hun havde begyndt at tale til
Bonden, og da han var en gammel Mand, paa over de 70, og led af
Gigt i det ene Ben, saa at han ikke kunde taale at staa, havde
hun sat sig ned hos ham og forkyndt ham, at Dronningen skulde
føde en Søn, Rigerne til Ære. Derpaa havde hun befalet Bonden
at drage til Kongen for at melde dette samt paaminde Kongen om
at afskaffe al den Synd, der herskede trindt om i Landet.
Da hun var forsvunden, havde Bonden ment, at det var en
Rejse, som vilde være saare vanskelig for ham i hans Alder og
med hans Skrøbelighed. Desuden var han ikke vant til at tale
med saa høje Folk, og det var meget tvivlsomt, hvad de vilde
sige, naar han bragte dem slige Tidender. Han opgav derfor
Rejsen og blev hjemme i Ro.
Men nogen Tid efter var hun kommen igen og havde tiltalt
ham haardt for hans Ulydighed og truet ham med en svær
Ulykke, saafremt han ikke udførte hendes Befaling. Hvad
Rejsen angik, behøvede han ikke at frygte, den skulde blive ham
let og lidelig, og han skulde komme ligesaa uskadt hjem, som
han drog ud. De havde derpaa talt videre sammen, og i
Samtalens Løb havde Bonden faaet at vide, at hendes Navn var
Ibrant. Hun boede derude i Dybet, hvor hendes Moder og
Mormoder havde boet før hende. Det var hendes Mormoder,
som havde forkyndt Kong Valdemar, at hans Dronning skulde
føde en Datter, som skulde overgaa sin Fader i Vælde. Siden
den Tid havde hendes Moder levet der et Par Hundrede Aar,
og efter hendes Død havde hun selv beboet Dybet en 80 Aar.
Hun vidste og klarlig at drage til Minde alt, hvad der i denne
Tid var sket i Danmark.
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
