Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205 Dommen over Christoffer Rosenkrans
Horsens i Januar 1609. Der er kun en Maaned til. Det gælder
da om hurtigt at kunne samle Beviser for, at Gældsbrevene er
falske. Lad os se, hvorledes hun soger at godtgøre dette.
Der foreligger jo egentlig to Gældsbreve: et paa 5000 Daler,
som Christoffer Rosenkrans paastaar, at hun har udstedt til
ham ved Begravelsen, og et andet af 1603 paa 4000 Daler, som
skal være indoptaget i det paa 5000 Dl. Summen 5000 Dl. er
jo fremkommen ved at lægge de 4000 Dl. til de 1000 Dl., som
hun virkelig anerkender at være ham skyldig. Mod Gældsbrevet
paa 5000 Dl. — om hvilket vi jo veed, at Rosenkrans selv har
forfattet det efter Hjemkomsten fra Begravelsen — indvender
hun, at Underskriften ikke er hendes, og godtgør dette ved at
fremlægge 13 Eksempler paa sin Underskrift, der ikke ligner
den paa Gældsbrevet. Fremdeles: det skal være udstedt ved
Chr. Juels Begravelse, men han blev begravet den 7. April, og
Brevet er dateret den 28. Marts. Og endelig: Rosenkrans
paastaar, at da dette var skrevet, kasseredes straks det paa 1000
Dr., der jo var indoptaget deri; men 4 Mænd bevidner, at de 15
Uger efter har set Brevet paa 1000 Dl., rigtignok med een
Tusind rettet (med forskelligt Blæk) til fem Tusind.
Og nu det til Grund liggende Brev paa 4000 Daler, der skal
skrive sig fra 1603, hvor mærkeligt dog, at Rosenkrans i den
lange Tid ikke har forlangt saa meget som en Skillings Rente
deraf eller talt om Pantet, og det uagtet Brevet udtrykkeligt
berettigede ham til, naar Betaling udeblev, at inddrage Dunslund
Hovedgaard med Gods og Løsøre. Og denne Rosenkrans’s
Ædelmodighed er dobbelt mærkelig, da han bevisligt i
Mellemtiden har været i Pengetrang, og Christen Juel i Aaret 1605
endog har maattet gaa i Borgen for ham for 12,000 Daler. Her
havde været grundet Anledning til at gøre sin Ret til Dunslund
gældende, i Stedet for at bede dens nominelle Ejer gaa i Borgen
for sig. Men Rosenkrans’s Optræden bliver mere end
besynderlig, naar han i Aaret 1607 for et Laan paa 1000 Daler til Chr.
Juel tager 5 Bøndergaarde under Dunslund i Pant, skøndt disse
5 Gaarde med hele Dunslund Gods og Dunslund selv allerede
stod i Pant for Laanet paa 4000 Daler. Han bedrager jo herved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
