Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Dommen over Christoffer Rosenkrans
sig selv og modtager som Pant, hvad der tilkommer ham med
Rette. Og endelig, hvorfor læste han ikke ogsaa dette Brev over
Graven, da han dog læste det mindre paa 1000 Daler?
Mod disse knusende Indvendinger har Rosenkrans intet at
svare. Han undskylder blot sin Tavshed i Kirken med, at han
blev afbrudt, just som han skulde til at oplæse det andet
Gældsbrev, og indskrænker sig iøvrigt til at begære Karen
Stranges-datter straffet for hendes utilbørlige Ord om Brevenes Uægthed.
— Under disse Omstændigheder er det let forstaaeligt, at
Herredagen (den 27. Januar 1609) dømmer Rosenkrans imod og
erklærer begge Breve for falske og magtesløse.
Hermed er Karen Strangesdatter reddet. Men Retfærdigheden
er endnu ikke sket Fyldest. Der maa følge en kongelig Anklage
mod Christoffer Rosenkrans for Falsk. Han føres fangen til
Skanderborg. Allerede 4 Dage efter, at Dommen er fældet, er
hans Trods brudt. Han skriver et ydmygt Brev til Kongen,
hvori han gaar til Bekendelse og anraaber om Naade. Som
Undskyldning anfører han, at det er en Herredsskriver, der har
forlokket ham ved at vise ham sin Færdighed i at efterligne
Haandskrift. Det er ham, der er den egentlige skyldige, thi han
har overtalt Rosenkrans til Bedrageriet. Det er imidlertid
forgæves. Vel lykkes det Rosenkrans at drage Herredsskriveren i
Ulykke; denne bliver hængt. Men Rosenkrans undgaar ikke
derfor sin Straf. I Mellemtiden er hans Gemmer blevne
undersøgte, og en hel Samling falske Breve bragt for Dagen. Det
oplyses, at han har bedraget en Mængde Smaafolk ved at
tilbageholde deres en Gang betalte Gældsbreve og senere kræve dem
paany. Hertil kommer, hvad der anses for det mest strafskyldige,
at han har udstedt et falsk Brev i Kongens Navn og forsynet
det med kongeligt Segl. Et Aar gaar hen. Herredagen samles
paany i Marts 1610 i København. Her optræder Kongens
Sekretær, Niels Krag, som Anklager, og støttende sig paa alt, hvad
der nu foreligger om Christoffer Rosenkrans, andrager han paa,
at han skal dømmes æreløs og straffes som Falskner. Dommen
falder den 17. Marts 1610.
Hvad der mest forundrer ved denne Fremstilling er, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>