Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207 Dommen over Christoffer Rosenkrans
ikke melder ei Ord om Vandmærket som et Bevis rnod
Gældsbrevets Ægthed. At dette Punkt ved et Tilfælde skulde være
forblevet uomtalt i Dommen, lader sig ikke let antage. Det var
jo ikke en Biomstændighed, men et Hovedbevis. Hvor kort og
afgorende havde det ikke været i Sammenligning med Karen
Strangesdatters møjsommeligt samlede Indvendinger? Og hvad
havde været rimeligere end at Klagerne, tilmed lige overfor
en Ret, hvor Kongen selv havde Forsædet, i deres Indlæg
havde fremhævet hans væsentlige Andel i Opdagelsen af
Bedrageriet.
Men om ogsaa denneTavshed paa en eller anden Maade kunde
lade sig forklare, saa synes selve Sagens Gang ikke at aabne
nogen naturlig Plads for Fortællingen om Vandmærket.
Forholdet er jo ikke her som i Slanges Fremstilling, hvor Enken
ude af Stand til selv at kunne værge sig, berøvet ethvert Bevis
og med Skinnet imod sig flyer til Kongen og anraaber ham om
Hjælp. Enken er her tvertimod saa lidt vaabenløs overfor sin
Forfølger, at hun næppe to Maaneder efterat han har inddraget
Dunslund, ved Herredagen faar denne Inddragelse kendt
magtesløs og Gældsbrevene erklærede for falske, altsammen ene og
alene ved Vægten af de Beviser, som hun fører imod ham.
Hvor skulde nu Mellemspillet med Opdagelsen af Vandmærket
indskydes? Sætter vi det i den korte Tid mellem Dunslunds
Inddragelse og Herredagsdommen, altsaa mellem 1. December
og 27. Januar, hvad skulde saa bevæge Enken til i den Tid at
fly til Kongen? Hun havde jo Beviser nok. Først naar disse var
forkastede af Herredagen, var det Tid at ty til Kongen. Men paa
den anden Side, havde Kongen virkelig i denne Tid gjort
Opdagelsen, og var han saaledes i Besiddelse af det mest afgørende
Bevis, af hvad Grund skulde han da tværtimod at hjælpe den
uskyldige dølge Beviset og overlade det til hende selv at redde
sig? Og sætter vi, forat undgaa disse Vanskeligheder,
Opdagelsen ved Hjælp af Vandmærket til efter Herredagsdommens
Fældeise, saa hører Opdagelsen i samme Øjeblik op med at
være en Opdagelse. Den synker i saa Fald ned til at være en
bagefter gjort, ret sindrig, men ligegyldig Iagttagelse. Altsaa:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
