Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Dommen over Christoffer Rosenkrans
Fortællingen om Vandmærket kan hverken finde rigtig Plads
før eller efter Herredagsdommen.
Foruden denne væsentligste Ejendommelighed ved de utrykte
Kilders Fremstilling er der en anden, som maaske falder mindre
i Øjnene. Sagens Gang er her en hel anden end hos Slange.
Efter Slange var det Enkens Bøn, der bevægede Kongen til
Undersøgelsen af Gældsbrevet, hvorved Bedrageriet opdagedes.
Men Kongen tøvede, indtil Christoffer Rosenkrans paa anden
Maade forløb sig. Da lod han ham gribe og hans Brevkister
beslaglægge. De dér fundne Brevskaber vidnede saa tydeligt om
hans Brøde, at Kongen fra det Øjeblik tog sig med Iver af Enken
og anlagde Sag mod Rosenkrans. Efter de utrykte Kilder
derimod er Sagens Gang omvendt. Striden drejer sig først kun om
Christen Juels Gældsbrev; men da Dommen er gaaet
Rosenkrans imod, drager dette det følgende efter sig. Hans Gemmer
bliver undersøgte, og alt det meget, der gør hans Fald
uundgaaeligt, bliver bragt for Lyset.
En tredje Ejendommelighed, der ved første Øjekast synes
mindre væsentlig og kun viser sig for den, der har selve Brevet
i Hænde, er Vandmærket i det falske Gældsbrev af 1603.
Dette Gældsbrev findes jo — som ovenfor omtalt — endnu,
og Paategninger fra Slaugs Herredsting godtgør, at det er det,
der har været lagt i Rette og hvorefter Dunslund er bleven
inddragen. Venter man nu i Vandmærket at genfinde den af Slange
omtalte store Krone med Vandmandens Tegn under, saa bliver
man skuffet, thi Vandmærket forestiller tydeligt nok tre Taarne
med en Fisk under. Heraf lader sig med Sikkerhed slutte, at
Slanges udførlige Angivelse paa dette Punkt, der har paatrykt
hans Fortælling et særligt Troværdighedens Stempel, ikke
støtter sig til hans eller hans Meddelers egen Iagttagelse.
Men en afgørende Beviskraft vilde Vandmærket i det falske
Gældsbrev af 1603 den Dag i Dag kunnet faa, hvis man var i
Stand til at paavise samme Vandmærkes Forekomst i
Brevskaber af langt tidligere Dato. I saa Fald vilde nemlig
Falskneriets Opdagelse umuligt kunne skyldes, at man ved Hjælp af
Vandmærket var bleven opmærksom paa, at denne Art Papir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
