Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209 Dommen over Christoffer Rosenkrans
slet ikke havde været til i Aaret 1603, da samme Brev paastodes
at være udstedt.
Ved et mærkeligt Træf lader dette sikre Modbevis sig
endnu føre. I Rigsarkivet findes mindst 12 Ark Papir alle
med dette Vandmærke. Af disse 12 Ark er de 8 beskrevne
—-allerede i Aarene 1592 og 15931. Endnu 300 Aar efter viser
altsaa Vandmærket sig i Stand til at føre et, om end i modsat
Retning, fældende Bevis.
Efter at vi nu har betragtet de trykte og de utrykte Kilders
Fremstillinger hver for sig, skal vi gaa over til at sammenstille
og prøve dem i deres gensidige Forhold.
Det vil af det foregaaende være tydeligt, at de er i den Grad
forskellige, at de ikke lader sig forene. Hovedpunktet i Slanges
Beretning, Opdagelsen ved Hjælp af Vandmærket, kan ikke
føjes ind i de utrykte Kilders Fremstilling, ja er i aabenbar Strid
med selve Vandmærket i det Papir, hvorpaa det falske Brev er
skrevet. Man nødes derfor til kun at antage enten den ene eller
den anden Beretning.
Men stiller Sagen sig saaledes, kan der ikke være nogen Tvivl
om, til hvilken Side Vægtskaalen vil hælde: Paa den ene Side
en Beretning, der først er forfattet over 100 Aar efter
Begivenheden og ikke angiver nogen Kilde, paa den anden Side de
oprindelige, samtidige Brevskaber i den mest paalidelige og
betryggende Form. Her kan kun fældes een Dom.
Men trods al denne Overvægt paa de utrykte Kilders Side, er
der dog eet Punkt, der endnu henstaar uforklaret, een Indvending,
der ikke lader sig fordrive, men bestandig vender usvækket
tilbage. Det er det simple Spørgsmaal: Naar der intet ligger til
Grund for Fortællingen om Vandmærket, hvorledes skal man
da forklare sig dens Opkomst? Det synes klart, at først den
Afgørelse kan anses for endelig, der samtidig veed at besvare
dette fyldestgørende. Ogsaa her leder imidlertid utrykte Kilder
os paa Spor2.
Da Otto Sperling et halvt Aarhundrede senere hensukkede
Resten af sit Liv i Fængsel, søgte han at fordrive Tiden ved at
Troels-Lund : Historiske Fortællinger I
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
