Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Dommen over Christoffer Rosenkrans
nedskrive sit Livs Erindringer. I disse Optegnelser fortæller han
iblandt andet følgende1:
„Forresten besad Kongen (Christian IV) en fortrinlig Forstand
og et fortræffeligt Omdømme i alle Ting, hvorpaa jeg ikke kan
lade være at meddele Eder et smukt Eksempel, da det billigt
maa lignes med Kong Salomons Dom imellem de to Skøger og
har tildraget sig i min Tid. Der var to Mænd fra Christianshavn,
hvoraf den ene havde stævnet den anden for Herredagen i
Anledning af en stor Sum Penge, som den anden skulde være ham
skyldig. Til Bevis herfor fremlagde han den andens Gældsbrev.
Kongen spurgte den anklagede, om dette ikke var hans Haand.
Han svarede Nej. Vel maatte han tilstaa, at det lignede hans
Haand, men det var en Skælm, der havde skrevet den efter. Og
til yderligere Bevis anførte han, at deres Mellemværende aldrig
havde drejet sig om saa stor en Post som den, Gældsbrevet
omtalte. For at bevise dette, fremlagde han sin Regnskabsbog, hvori
der stod optegnet med Dag og Datum, hvilke Handler de havde
sluttet med hinanden, naar de havde gjort Afregning med
hinanden, at ingen af dem var bleven den anden noget skyldig, og
at de heller ikke siden havde sluttet nogen Handel sammen.
Da de Herrer Rigsraader havde set Bogen igennem og fundet
den ellers rigtig i alle Maader, spurgte Hr. Statholder Korfits
Ulfeldt Anklageren om, hvorfra Gælden skrev sig, da Brevet
ikke omtalte Anledningen. Han tav noget stille og gav saa et
Svar, der var af den Beskaffenhed, at de Hrr. Rigsraader saavel
paa Grund af det som af den anden Mands Gensvar begyndte
at tvivle om, hvorvidt det forholdt sig rigtigt med Fordringen,
og ikke vidste, hvad de skulde tro.
Men Kongen stod op fra sin Stol, tog Gældsbrevet med sig,
traadte hen til Vinduet og holdt det op mod Dagslyset; derpaa
kom han tilbage, satte sig og sagde lydeligt: „Gældsbrevet er
falsk, thi Vandmærket er Johan Ettersøns Mærke" (saaledes
hed den Mand, der havde forpagtet Papirmøllen af Kongen),
„og i det Aar, som Brevet lyder paa, havde jeg endnu ikke ladt
Møllen bygge."
Denne Kongens Tale og skarpsindige Dom blev optagen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
