Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Brevstilen i Danmark i det 16. Aarhundrede
hvad Maade jeg veed Dig til Vilje og Gode kan være" eller
lignende.
Slutningsformularen var mere kortfattet og fulgtes ikke fuldt
saa slavisk. Undertiden udelodes saaledes: „Jeg vil nu ikke
længere bemøje Dig (Eder) med denne min ringe Skrivelse".
Men sjældent forbigik man: „Hvad Dig til Vilje og Gode kan
være, gør jeg altid gerne, og vil hermed have Dig Gud
Almægtigste befalet." Hvis Familjerne kendte hinanden, tilføjedes der
de gensidige Hilsener i følgende staaende Udtryk: „Gør vel og
sig N. N. og hendes Jomfruer mange gode Nætter paa mine
Vegne! Lader N. N. sige Eder mange gode Nætter." For at
forstaa dette sidste, maa erindres, at „Godnat" efter Datidens
Sprogbrug betød: „Farvel" eller „Levvel". „Mange gode
Nætter" svarede altsaa til vort „mange Hilsener" og kunde alt efter
Venskabets Varmegrad ligesom nu forøges fra mange til
hundrede, til tusinde, ja til hundrede tusinde, hvilket sidste Antal
ikke er frit for at tage sig pudsigt ud, naar det blot undergaar
den ubetydelige Forandring at skrives med Romertal.
Man tager næppe fejl, naar man i disse højtidelige
Begyndelses- og Slutnings-Former — hvoraf svage Rester endnu har
holdt sig ned til vor Tids Kongebreve — ser Sporene af
Nordens første Læremestre i Brevskrivning, den romerske
Gejstlighed. Begyndelsen: „Hilsen nu og altid forsendt med
Vorherre" og Slutningen: „vil hermed have Dig Gud Almægtigste
befalet" minder for stærkt om et bispeligt Hyrdebrev til, at
Ligheden kan være tilfældig. Endnu i Aarhundredets Begyndelse
havde jo alle modtaget deres Undervisning i Klosterskolerne,
og Reformationens Værk krævede lange Tider, førend det viste
sig i Forandring af Brevstilen. Endnu hundrede Aar efter var
den gammeldags Stil langt fra fortrængt hos de dannede. Og et
Spørgsmaal er det, om ikke visse staaende Vendinger, der endnu
kommer igen i vor Almues Breve, saasom Begyndelsen: „Jeg
kan lade Dig vide", eller Slutningen: „Jeg vil ikke bemøje Dig
med et langt Brev" foruden at skrive sig fra en fælles Grund,
Ubehjælpsomhed, tillige indeholder en svag Efterklang af
Datidens gode Brevtone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
