Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Brevstilen i Danmark i det 16. Aarhundrede
Herredsfoged skrive Gældsbrevene, saa at han selv kun
behovede at sætte sit Segl og sit Navn „med egen hand" under,
og iøvrigt mundtlig afgjorde alle andre vigtige Sager, naar han
paa de aarlige Herredage samledes med sin Slægt og sine
Stands-fæller, — saa var der dog visse Begivenheder, der i Aarets Løb
alligevel kunde overraske ham og afnøde ham et Brev.
Hertil hørte Fødsler, Dødsfald og tildels Bryllupper. De sidste
kunde han saa temmelig værge sig imod, thi Trolovelserne
foregik hyppigt ved Herredagene, naar hele Familjen var samlet, og
ved samme Lejlighed kunde han saa se sit Snit og mundtlig
indbyde til Brylluppet. Men Barselgilde og Begravelser lod sig ikke
saaledes kommandere, og indtraf de paa en ubelejlig Tid, kunde
de nødvendiggøre mange Breve. Thi det var jo klart, at alt hvad
der fandtes i Landet af Slægt og Venner skulde indbydes og
samles til Gildet. Ved Velkomstgildet for den nysankomne kunde
man endda begrænse sig, naar det ikke netop var den førstefødte.
Men ved Afskedsfesten for den bortgangne krævede selve
Familjens Ære, at intet blev sparet, Slægten hædrede jo sig selv
ved at hædre den afdødes Minde. Indbydelser til Barselgilder,
Bryllupper og Begravelser danner da den faste Stok i Datidens
Breve. Ved dem er mangt et Navn blevet foreviget som
Brevskriver, der ellers maaske aldrig vilde være naaet til os som
saadan.
Men netop ved denne Grundstamme af Skrivelser møder os
et højst ejendommeligt Syn: Hver Art af Indbydelse kommer
uafbrudt igen i nøjagtigt de samme Udtryk. Fra Sjælland, fra
Jylland, Skaane og Norge melder man om disse
Familiebegivenheder i Breve, der er i den Grad ens, at blot Datum og
Underskrift er forskellige. Saa latterligt det end forekommer os, nødes
vi til at antage, at Tiden har taget Mod til sig og imødegaaet det
uundgaaelige ved fra Barnsben at øve de smaa i at skrive
Indbydelser ikke blot til deres Forældres Begravelse, men til
Fadderstads for deres egne kommende Smaafolk.
Da disse Skrivelser saaledes har fulgt hine Slægter hele Livet
igennem, vil det ikke være uden Interesse enkeltvis at betragte
dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>