Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brevstilen i Danmark i det 16. Aarhundrede
23,1
Gaar det saaledes med de blotte Udbrud af en fornøjet
Stemning, vil man endnu mindre kunne vente at træffe et finere
Udtryk derfor i Form af virkelig Vittighed. Disse Mænd, i hvis
Samtaler Lune og aaben Sans for det komiske næppe har
manglet træffende Udtryk, viser sig i deres Breve saa stive og haarde,
som om de aldrig havde forstaaet en Spøg.
Et af de faa Eksempler paa det modsatte fortjener derfor saa
meget desmere at omtales, som det paa een Gang afviger fra
Reglen og samtidigt, ved at danne en Undtagelse, bekræfter den.
Det er et lunefuldt Svar, som Eskild Gøye sender til
Høvedsmanden paa Stege, der skylder ham 50 Gylden i Renter, men
kun modstræbende har oversendt dem med Tilføjelse af, at det
vilde være ugudeligt af Eskild Gøye at beholde dem. Denne
svarer: „Jeg formærker i Eders Skrivelse, at der skal være stor
Fare for min Sjæl, om jeg tog samme Guld af Eder; for hvilket
jeg vil storligen have Eder betakket, at 1 vil vare mig ad den
Skade. Men dog befrygter jeg mig, at jeg lader Gerrigheden
bedrage mig og tager samme Rentepenge og staar den Fare." Det
er en skæmtsom Form, som enhver af os maaske har set finere
anvendt, men det simple, klare sproglige Udtryk, som den her
har fundet, staar i det 16de Aarhundrede som en mærkelig
Undtagelse.
End ikke de alvorlige Stemninger synes denne Brevstil i Stand
til ret at kunne magte, uagtet den ifølge hele sit Væsen her maa
føie sig langt mere hjemme. Kun de religiøse Følelser gengives
nogenlunde tydeligt; ved alle de andre skorter det den paa Evne.
Selv en saa naturlig Følelse som Vrede formaar den ikke klart
at udtrykke. Det gaar saa vidt, at enkelte af de Breve, som af
de paagældende er skrevne i en bitter Stemning til deres
Uvenner, af en senere Tid er blevne anførte netop til Bevis for, at
der umuligt kan have hersket Uvenskab mellem disse Personer.
Grunden er let forklarlig. Alle disse Velsignelser, Taksigelser,
Tilbud om Gentjenester og hjertelige Hilsener overvælder
enhver Nutids Læser, saa at han glider let hen over det Par
Ord, den korte Linje, hvori det egentlige Indhold er sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
