Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brevstilen i Danmark i det 16. Aarhundrede
23,1
„Der findes mange, som mener, at det ikke var vel gjort af Hr.
Herluf, at han skulde koste saa meget paa en Skole, og sige
deriblandt hvad ugudelig Tale de kan paafinde. Men hvad kan man
svare med Rette? Havde salig Hr. Herluf og Fru Birgitte solgt
samme deres Gods, omkommet det med Pral, Banket, Drik, Dobbel
og i andre Maader, hvad vilde man have sagt andet end: Hvermand
maa gøre af sit, hvad han vil ... . Men nu knurre de og mene, at
det var ikke ret gjort at give Peblinge saadant Gods at løbe med.
Hvad er det andet end at sige: havde de ofret deres Gods til
Djævelen i Helvede, havde det været vel gjort; men at de have ofret
det til Guds Ære, kan ikke lides. Men det vil jeg derhos have sagt,
at den almægtigste Gud skal ikke holde dem til Gode, som ville
denne Hr. Herlufs og Fru Birgitte Gøjes Skole omstøde og ødelægge,
men skal dem vel hjemsøge paa sin Tid, at deres onde Forsæt skal
komme dem lidet til Fromme."
Saaledes vovede Niels Hemmingsen at tale til et Ligfølge,
hvor alle de var til Stede, til hvem han sigtede, mægtige,
indflydelsesrige Mænd, der ved Lejlighed kunde give ham Tak for
sidst. Og hans Ord var ikke Fostre af et Øjebliks Heftighed,
han stod ved dem alle og bragte dem bagefter i Trykken til
Hvermands Kundskab.
Dette var endnu, før Uvejret var brudt løs og Retssagerne
begyndte. Hvorledes udtaler da nu Hans Mikkelsen sig midt
under disse til selve den værste af Angriberne, Christoffer Gøye?
At han ikke veg Niels Hemmingsen i Djærvhed, viste hele hans
Færd; hvis hans Ord var blevne heftigere, maatte selve
Tidspunktet og hans nærmere Forhold til Skolen tjene ham til
Undskyldning. Brevet lyder saaledes:
„Kære Christoffer Gøye, min gunstige gode Ven! Gud
Almægtigste være altid med Eder, opholde Eder naadeligen udi sin Frygt
med langvarende Sundhed og Lyksalighed med Eders kære Hustru
og alt, hvad I vel vil! Kære Christoffer! næst en ydmyg Taksigelse
for Eders Godvillighed mod mig, hvorfor jeg skal bede Gud, han
vil Eder belønne, og derfor af al min Formue altid findes Eders
velvillige Tjener med al ydmyg Tjeneste. — Som 1 er begærende, kære
Christoffer! jeg vilde skrive Eder til, hvad Dag Gud kaldte salig Hr.
Herluf Trolle og Eders salig Søster, saa døde han den 25de Dag
Juni Anno 1565, og Eders kære Søster, salig Fru Berete Gøye, den
26de Dag Juli Anno 1574, Gud unde os at finde dem udi den evige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
