- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / I. Bind. I. og II. Bog /
240

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240

Brevstilen i Danmark i det 16. Aarhundrede 23,1

himmelske Glæde! — Kære Christoffer! som I skriver om
kalkunske Høns, saa havde vi ikke her uden et Par, og de have nu nogle
faa Kyllinger, deres Afkom, som ere meget smaa. Naar de opvokse
noget, at de due at fore, skulle I ret gerne faa dem.

Kære Christoffer! nu den gode Mand Albert Oxe var her udi
Skolen med Lauge Venstremand, da de kom fra Eder, forstod jeg af ham
skulde være sagt til Eder, her skulde findes udi Skolen Harnisker
og Rer (o: Geværer) til en 12 eller 14 Mands Berustning. Havde
saa været, min gode Christoffer! skulde jeg vel have ladet baade
Albert og Eder det vide tilforn, thi det var Skolen intet nyttigt; men
her er udi Sandhed ikke uden nogle gamle Stykker forbrændte, som
vi fandt efter den Ildebrand, som var her, i Jorden da vi opryddede,
hvilke Albert saa. Det Bedste var alt tilforn skænket til salig
Herlufs Slægt og kommen til Ring Kloster, som Anders Skriver vel
vidste at sige Albert Besked om.

Kære Christoffer! jeg tror ikke andet end I jo have hort, Gud nu
har kaldet Hr. Søren her i Næstved; hans Lig blev begravet i
Fredags næst forgangne. Han havde, gode Mand, en haard Helsot og
Vattersot. Samme Dag om Morgenen døde Jomfru Anna Grubbe i
Lille Næstved, en af Eders salig Søsters hulde og fuldtro Venner.
Hendes Lig staar endnu ubegravet. Al hendes Sygdom, som ikke
mere varede end 8 Dage, og hendes Endeligt var ligesom hun havde
ligget i en sød Søvn, og aldrig klagede sig en Gang. Den evige Gud
bevare Eder naadeligen med alle gode Venner i denne farlige og
skrøbelige Tid og give os allesammen en salig Tid og Stund, naar vi
skulle skilles fra denne forfængelige, urolige Verden! Udi hans
guddommelige Beskærmelse vil jeg nu og altid have Eder befalet med
Eders kære Husfrue og alt hvad I vel vil, og altid findes Eders
villige Tjener. — Herlufsholms frie Skole den 17de Maj Anno 1575.

Eders velvillige fattige Tjener altid Hans Mikkelsen."

Hvor er der i denne Skrivelse Spor af den Hans Mikkelsen,
der paa Tinge kavde kæmpet Skolens Sag saa mandigt imod
Christoffer Gøye? Hvor er den Harme, som enhver i hans Sted
maatte føie ved at afkræves Oplysning om Stifternes Dødsdag,
en Oplysning, som vistnok vilde blive brugt som Bevis i det nye
Angreb, der forberedtes? Hvor er blot den Kulde i Tonen, som
Hans Mikkelsen skyldte ikke alene Stifterne og Skolen, men
sig selv lige overfor Christoffer Gøye? Der er ikke Spor deraf
Han taler til ham som til sin Ven og Velynder, velsigner ham
og takker ham som sædvanlig og meddeler ham sluttelig Bynyt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:58:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/1o2/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free