- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / II. Bind. III. og IV. Bog /
76

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76

Djævelen er Aarsag til Sygdom

Jacob Jonson slåp med Livet. Han kendte Ord, der værgede
mod Gigt, Skurv, Fossegrim, Fjeldtrolde, Kirketrolde og „mod
andet saadant Prakkeri". Han slåp med at staa aabenbart Skrifte
og under Livsstraf at love aldrig at ville „bruge saadan
Forfængelighed mere" l. Selv det at være Præst sikrede ikke. Hr.
Joachim i Skaane var paa et hængende Haar nær bleven strakt
paa en Stige, ligesom det skete med Præsten Hr. Jens „saa
hardt, at hans Lemmer maatte skilles ad", blot fordi han ejede
Christiern Pedersens Lægebog, paa hvis Bagside der i Udgaven
af Malmø 1533 var trykt et „Lykkerad" [Lykkehjul], og „hvori
man kunde læse sig til om Regnfang, Ingefær, Vin og hvad andet
der var Lægedom for Kvinder"2.

Det tydeligste Eksempel er dog maaske Præsten Jens
Hansen Rusk, der var Præst i Lønne Sogn ved Ringkøbing Fjord
1580. Han var lægekyndig og erhvervede sig efterhaanden stor
Anseelse blandt Egnens Folk i vid Omkreds ved sine heldige
Kure. Hans dobbelte Stilling som Læge og Præst gjorde, at han
kunde helbrede baade ved naturlige Midler og ved Læsning over
forgjorte. Hans travleste Tid var ved Sommer- og ved
Efteraars-markedet i Ribe, hvor han satte sine fjærntboende Patienter
Stævne. Han synes heraf Mangel paa Tid stundom at have
helbredt forgjorte ved istedenfor den lange Læsning over dem at
give dem det virksomste Gudsord skriftligt. Dette fældede ham.

Efter en 30aarig Virksomhed anklagedes han. Det bevistes,
at Kristen Hansen Højbjerg for en femten Aar siden havde „faaet
ondt i hans Bene og Lemmer, saa at han fast ingen Ro havde
og mente, at han var forgjort." Han var i den Anledning dragen
til Ribe ved Midsommer-Markedet forat raadspørge Hr. Jens,
og denne gav ham en Seddel med Guds Ord skrevet paa,
hvilken han skulde bære paa sig. Da Kristen Højbjerg fik Sedlen
paa sig, forlod Ondet ham. Men i Rughøsten blev Sedlen borte,
og straks blev han syg paany. Han søgte da Hr. Jens paa Ribe
Høstmarked, denne skrev ham en ny Seddel, som han da siden
havde baaret paa sig og aldrig havde han senere mærket til
Ondet. I denne Anledning blev Hr. Jens Hansen Rusk anklaget
for Trolddom, og den 1. Februar 1611 offentlig brændt3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/3o4/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free