Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken og den nye Lægevidenskab
173
haand, er ikke længere i Kurs. Og Nutiden er tilbøjelig til at se
med Agtelse paa den lange Erfaring og det instinktmæssigt
rigtige Greb hos Datidens oversete Bart- og Feltskærere, der trods
mangelfulde anatomiske Kundskaber ofte under vanskelige
Krigsforhold kunde udføre heldige Operationer.
Men samtidigt staar det Nutiden klart, at hvad hin Tid mente
med Udtrykket den „lærde Læge", var mere, end der efter vor
Sprogbrug rummes deri. I den „lærde Læge" personliggjorde
man den hele Naturgranskning i Menneskeaandens Tjeneste
under den indvarslede Kamp for gunstigere Livsvilkaar. Og
tages Udtrykket i denne videre Betydning, maa Datidens
Profeti siges ikke at være bleven gjort saa ganske til Skamme.
Man sammenligne til Prøve blot andre Former for
Begejstringsrus, som f. Eks. „Romantikens" Paastand i det 19. Aarhundrede
om „Digterens" Verdensherredømme. Kun eet Slægtleds
Afstand har her været nok til at godtgøre Overdrivelsens
Latterlighed.
Henimod Midten af det 16. Aarhundrede stod da altsaa det
nye Begreb, „den lærde Læge", opfostret af Forholdene og en
levende Trang hos Befolkningen, rede til at indtage Højsædet.
Men den gamle Opfattelse holdt vaagen Vagt for at afvise
enhver Helligbrøde. Det havde kunnet tilgives, at altfor ivrige
Lutheranere Aar 1530 brød ind i Frue Kirke i København og
sønderslog de katolske Altere og Helgenbilleder. Det var jo
Teologi mod Teologi. Men at tyve Aar efter de „lærde Lægers"
Skare skulde faa Indpas og blot saa meget som vove at tage
Stade i en af Korstolene ved Alteret, nej aldrig! Det maatte
af-slaas fra begge Sider af Vor Frue Plads baade fra Kirken og fra
Universitetet.
Den sejrende Tankegang var begge Steder en og samme. Gud
overgaar langt Naturen; uden Gud ingen Natur. Derfor
overgaar ogsaa Kundskab om Gud langt Naturkundskab og er den
fødte Hersker i Kundskabs Rige. Teologien bør derfor være
Herre ikke blot i Kirken, men ogsaa ved Universitetet. I Kirken,
i Staten, i den enkelte — thi endnu drømte man den gamle Drøm
om, at en enkelt kunde samle al Kundskab — er da det rette
Troels-Lund: Historiske Fortællinger III 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
