- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
163

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hertug Ulrik nægter at skrive til Rigsraadet

163

Med dette heftige Udbrud endte Brevet. Dog henstilledes det
i en Efterskrift til Hertugen, om han ikke vilde lade de to her
udbedte Skrivelser til Rigsraadet komme i to Hold og sende den
om Undervisningen først, forat den kunde faa Tid at virke. Det
var nemlig at befrygte, at hvisTilrettevisningen om „Livgedinget"
kom samtidigt, kunde den ene let svække den anden.

23

Under tidligere Forhold kunde saa varm en Opfordring som
denne maaske have lokket Hertug Ulrik frem til virksom
Indgriben. Han havde imidlertid den sidste uheldige Indblanding i
for friskt et Minde til, at han skulde lade sig hidse paa ny. Han
indskrænkede sig derfor til at svare \ at det havde gjort ham
meget ondt af Enkedronningens Brev at erfare, at hun fremdeles
havde Grund til Utilfredshed. Men hvad Forslaget om Brevene
angik, saa maatte han bestemt afvise det som uhensigtsmæssigt.
Enkedronningen havde jo i December under Gesandtskabets
Ophold i Danmark selv sendt Rigsraadet en Gendrivelse af dets
Misforstaaelser, men ikke desmindre var Rigsraadet ganske
roligt blevet ved sin første Afgørelse uden at ville indlade sig paa
Forhandling.

Det maatte overhovedet erindres, hvad Hertugen baade efter
og før Frederik den Andens Død havde erfaret, at det danske
Rigsraad, efterdi Danmark var et Valgrige, havde erhvervet sig
mere Magt end Undersaatter i Arvelande. Rigsraaderne agtede
derfor kun lidet, hvad Hertug Ulrik anmodede dem om, naar
det ikke stemmede med deres egen Vilje. Og man udrettede
ikke det mindste ved at indlade sig i blot Ordstrid med den Slags
Folk, naar man ingen Magt havde over dem. Et nyt skarpt Brev
vilde da ikke tjene Enkedronningen til Fromme, men kun vække
yderligere Forbitrelse.

Alt dette havde Hertugen baade selv tænkt paa, førend han
efter sin Datters Ønske sendte Gesandtskabet, og bedt hende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free