Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Enkedronningen optager selv Kampen
betænke, forinden hun meddelte Rigsraadet, at hun agtede at
forlade Hoffet. Han havde baade mundtligt og skriftligt advaret
hende derimod. Drog hun bort fra Hoffet, vilde kun hendes
Ubehageligheder forøges; blev hun derimod endnu en Tid, vilde
det være Christian den Fjerde og de andre Børn til Gavn, og
hende selv til Anseelse. Men den første Forudsætning for at
blive var ikke at stifte ny Strid. Rigsraadet havde jo lovet at
holde sig til Aftalerne af 1588, og hvis Enkedronningen havde
noget at beklage sig over, da at ville tage Sagen til Forhør.
Det vilde da være ganske utilraadeligt nu at sende slig skarp
Skrivelse.
Hvad den unge Konges Opdragelse angik, saa tvivlede
Hertugen ikke om de omtalte Mangler hos Hofmester og Lærer.
Hertugen maatte selv bekende, at hvis Henrik Rammel havde
maattet blive ved at være Hofmester1, vilde dette have været til
langt større Gavn for den unge Konge. Men da nu Hak Ulfstand
baade selv var Regeringsraad og af det samlede Rigsraad valgt
til at være Hofmester; da fremdeles Regeringsraaderne satte
Læreren saa højt, som de gjorde, saa vilde et Brev i modsat
Retning til Folk, over hvem man intet havde at sige, ogsaa i
denne Sag kun udrette eet: at fremkalde yderligere
Ubehageligheder. Hertugen bad derfor sin Datter vise Taalmodighed.
At tale om Taalmodighed til Enkedronningen, tilmed naar
Dr. Sybrandt stod vaabenklar ved hendes Side, var at prædike
for døve Øren. Hvor ørkesløst dette var fremgaar allerede af,
at de end ikke oppebiede Hertugens Svar, end sige hans mulige
Skrivelse til Rigsraadet, men selv lagde ud forinden. Om
Grundene til denne Hast og Ændring af Planen foreligger der intet.
Skøndt andre Hensyn vel har været medbestemmende, fristes
man næsten til at tro, at den altfor lange Ventetid, inden
Hertugen lod høre fra sig, omtrent tre Uger2, har været en
Hovedgrund.
Det maa lades dem, at de optog Kampen uden smaalig!
Hensyn til Følgerne. At der kunde være Fare ved paa samme Tid
at bryde baade med Henrik Ranzau og med Rigsraadet synes
ikke at have voldet nogen Ængstelse. Som et Linjeskib for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
