Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sagen for Kejserhoffet
177
Kongen efter sit oprindelige Tilbud sogte at affinde sig med sine
Brødre paa en for alle Parter tilfredsstillende Maade.
Vi har her fulgt Kommissionssagen et Par Aar frem i Tiden
lige til dens Udløb i Sandet og faaet et Indtryk af den
behændige Haand, der ledede den unge Konges Optræden under disse
langt fra lette Forhold. Det var væsentlig Henrik Rammels
Dygtighed, hvem det gode Udfald skyldtes1. Et lignende Held fulgte
ham i Kampen ved selve Kejserhoffet. Fra sin tidligere Stilling
som kejserlig Assessor ved Rigskammerretten i Speier var
Henrik Rammel godt kendt med Forholdene her og vidste, hvad
den kejserlige Regering lod sig byde. Naar Christian den Fjerde
blot bevilgede rigeligt til Kamp mod Tyrkerne, „Türkensteuer",
saa var det ingenlunde formeget forlangt, at Kejseren skulde
tilbagekalde alle de udtrykkelige Befalinger, han selv havde
udstedt for kort siden. Benedict Ahlefeldt og Dr. Winsheim sendtes
derfor derned med vidtgaaende Paalæg i saa Henseende2, vel
forsynede med Rosenobler til at give deres Ord Vægt hos de
kejserlige Raadgivere.
48
Striden ved Kejserhoffet blev haard, thi ogsaa
Enkedronningens Udsendinge, Dr. Sybrandt og Herman v. der Beck,
mødte med gyldne Beviser. Og deres Standpunkt var ulige
lettere at hævde: Sagen var henvist til Kommission og burde
afgøres alene af denne. Efterat have indhentet Pengeforstærkning
hjemmefra3 lykkedes det dog endelig Kongens Udsendinge at
opnaa afgørende Fordele. De kejserlige Gehejmeraader lovede
paa Kejserens Vegne, at der skulde blive udstedt Befalingerom,
at Kongen ikke maatte blive „overilet" af Kommissionen, samt
at de tidligere udgangne kejserlige Skrivelser ikke burde komme
Kongen til Skade i nogen Maade, men Kommissærerne skulde
lade ham være i uforstyrret Besiddelse af den overtagne
Regering.
En bestemtere Maade at slaa sig selv paa Munden var ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
