Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Det nye
dommeligste Bidrag til den nye Tid. Ved Hjælp af denne
uanseelige Opfindelse, der mellem ædle Kunster knap synede af
andet og mere end et blot Haandværkerfif, var Grunden lagt til
en ny aandelig Verdensmagt. Folkeoplysningens Oprorslue lod
sig nu i en Haandevending tænde rundt i Lyngen om Kirkens
dyrkede Grund.
Langt mere iøjnefaldende og pragtfulde var de to sidste
Bidrag til det nye, der bragtes af Tvillingfolkene paa den tredje
sydevropæiske Halvø. Den græske Halvø havde afgivet
Rosenbladene, hvoraf Fortidens Olje med Vold var bleven udpresset.
Den italienske Halvø havde med fin Forstaaelse behandlet og
fremstillet denne Olje, og hermed givet Livet en ny Duft. Men
de to kække Folk paa den pyrenæiske Halvø fandt et helt nyt
Liv, en ny Verden, da Portugiserne opdagede Afrikas Syddel
og Søvejen til Indien, Spanierne Amerika. Ikke i lærd Bogform
eller forfinet som Kunst, men haandgribeligt for Hvermand
rullede her Virkelighedens Tæppe op og aabnede Indblik i en ny
Verden, større, rigere, mere eventyrlig end den hidtil kendte.
Paa fire vidt forskellige Maader var der saaledes skeet Røre i
de gamle Forhold. I Evropas tre sydlige Halvøer opstod
Kendskab til den græsk romerske Oldtid, til Biblen og til de
nyopdagede Verdensdele. Og fra Midtevropa sattes denne
nyerhvervede Kundskab paa en egen Maade i Sving, saa at den bredte
sig som en Damp udover Kirkens gamle Ager, over hele
Skolastikens tjørnindrammede Mønstergrund. Var det nye kun
bestemt til at indgaa helt i det gamle, en let og blot klarende
Be-duggning af den gamle spejlblanke Forstaaelse? Eller var der
noget virkeligt nyt og fremmed deri, der blivende anløb det
gamle, saaede ny Sæd i Kirkens Ager? Og hvad var i saa Fald
det nye? Klinte iblandt Hveden indsaaet af den Onde? Eller
gaves der overhovedet ny og god Sæd?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>