Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grøde
25
3
Selv saa æggende Paavirkninger som nyvakt Kendskab til
Oldtidsliteratur og Bibel, Bogtrykkerkunsten og Opdagelsen af
Amerika vilde under almindelige Forhold maaske ikke have haft
afgørende Forandringer til Følge, fremkaldt Grøde i
Skolastikens Jordbund. Der krævedes endnu et, den belejlige Stund.
Frø er vel Frø hele Aaret rundt. Men vil man være sikker paa
at det spirer, maa der saaes paa en bestemt Tid.
Den belejlige Stund. Vi kender lidt til dette Forhold indenfor
Planteliv og Dyreliv. Langt mindre indenfor Menneskeaandens
Omraade. Og dog synes det af Erfaringer at fremgaa, at der til
visse Tider, af os ubekendte Grunde, gaar ligesom Varmebølger
gennem Menneskets Livs- og Aandsvilkaar stundom næsten hele
Jorden rundt. I saadanne Tider blusser Menneskeevnerne op.
Muskler, Nerver, Indtryk, Snille, Daadskraft skifter Præg,
hæves op til en højere Grad, bliver fuldere, haardere, finere,
spæn-stigere. Det er Menneskeaandens Driftstid. Sjæl og Legeme
kan udholde mere, magte mere. Allivets Skaberglød er over
dem.
En saadan Varmebølge gik over Evropa i det 15. og 16.
Aarhundrede. Opstaaet, som det synes, i Asien, havde den her
allerede tidligere sat først Mongolerne, saa Osmannerne i
Bevægelse, fremkaldt vældige Folkerejsninger, skabt nye Riger af
uhyre Omfang. Bevægende sig fra Øst mod Vest drev den de
evropæiske Folk ud over Havet, frembragte de store
Opdagelsesrejser, Amerikas Erobring af Evropæere. Saaledes seet var
de Begivenheder, vi før har betegnet som blot æggende
Paavirkninger og Muligheder for Opstaaelse af noget nyt, mere end
dette. De var selv Udslag af det nye, Udtryk for, at det levende
Røre alt var i fuld Gang.
Vil vi søge at forstaa, hvori dette Livsrøre bestod, uafhængigt
af de Begivenheder, som det fremkaldte, saa maa vi lægge Mærke
til Fællesformerne for dets Ytringer. Vi kender Forholdene i
Evropa tilstrækkeligt til at kunne blive i det mindste nogle af
dets Ytringsformer vår.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>