Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Grode
Et af de mest ejendommelige Træk hos hine Slægter var en
skærpet Sans for det legemlige og naturlige. Sult, Tørst,
For-plantelsesdrift, Stedsans, Farvesans, Modtagelighed for Indtryk
fra alle Omgivelser har selvfølgelig til enhver Tid været tilstede
og udgør jo Formerne for Mennesketilværelsens Vilkaar. Men
nu tændtes de med et i en stærkere Brand, blussede op, lyste
med en egen skarp Glans forskellig fra tidligere. Man kan følge
Tændingen Evropa igennem paa dens gradvise Vandring fra
Italien til Spanien og over Sveits til Frankrig, England, Tyskland
og Skandinavien, ind til de slaviske Folk, hvor Blikket tilsidst
sløres for dens videre Vandring. Langsomt, men med en
Hvirvelstorms Regelmæssighed bevægede den sig fremad.
Et andet ejendommeligt Træk hos hine Slægtled var, at al
denne Sanserus ikke slappede dem og gjorde dem blødagtige.
Overdrivelser syntes kun at hærde dem og gøre dem end mere
spænstige. Forspiste, fordrukne, udsvævende, tilsyneladende
kun tænkende paa Fester, Optog og Gøgl fra Morgen til Aften
og Aften til Morgen besad de samme Menneskerunder alt dette
Nerver som Staal, Viljer, Haab og Mod saa stærke og klare, at
intet syntes at kunne bide paa dem. Haardhudede og ukuelige
behandlede de og behandledes med Pinebænk og Bøddelsværd,
Galger og Baal som Hverdagstilbehør — den Slags smaa Stød,
Verden nu engang giver, og overfor hvilke det gælder om ikke
at ømme sig. Efter aarevis Fangenskab, Mishandlinger og
Lidelser viste Topskudet sig lige friskt. Hver Person bestod ligesom
af to. Hvor dybt den ene dukkedes og dængedes, af andre eller
af sig selv, flød den anden altid straks efter ovenpaa. Selv af den
værste Søle kunde den reneste Vilje og Følelse dukke frem.
Sjæl og Legeme dækkede ikke hinanden eller gik nødvendigt
tilbunds sammen. Som et Par forbundne Kajakker strittede den
ene imod, naar den anden trykkedes ned, stivede i Forening
Bærekraften.
Hermed stod i Forbindelse en tredje og sidste
Ejendommelighed ved Tiden: dens mærkelige Rigdom paa dygtige og begavede
Folk. Med en Ødselhed, som gaves der ingen Bund, var de
rystede ud over hvert Land, Slægt efter Slægt, Mænd og Kvin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>