Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grøde
37
der, fra Tyrkiet til Skotland, Portugal til Sverige. Muhamed II,
Soliman, Dronning Elisabeth, Shakespeare, Kolumbus,
Ferdinand og Isabella, Gustav Vasa, Tyge Brahe, Kopernikus, Rafael,
Titian, Machiavelli, Savonarola, Karl V, Dronning Margaritha
og Henrik IV, Luther, Calvin, Loyola o. s. v., o. s. v. trænger
de sig frem i hvert enkelt Folks Historie. Og fra hvert et Land
lyder eet og det samme: just i denneTid blomstrede dets Handel,
Tilvirkning, Skibsfart, Bygningskunst, Lærdom, Digtekunst o. s. v.
Ingen anden Tidsalder har derfor saa mange Navne paa dygtige
Mænd og Kvinder at nævne — og at maatte forbigaa — som
netop denne.
Det er da paa Grundlag af hele denne Tilstand, at
Renæssancen og Reformationen maa sees forat forstaas. Det, vi i det
følgende skal betragte nærmere, er altsaa en Tillavnings-Proces,
hvoraf vi nu kender de enkelte Bestanddele. Forvaret i
Skola-stikens tusindaarige Beholder sattes Menneskesindene i Evropa
med et over en ukendt Ild, der bragte dem i Kog og fik dem til
boblende og bristefærdige at stige til Vejrs. Som nye Urter
tilsattes Kendskab til Oldtidslitteratur og Bibel,
Bogtrykkerkunsten og de store Opdagelser af Søvejen til Ostindien og Amerika.
Hvad fremgik der af denne Kogning? Sprængtes Beholderen?
Fandt man en ny Blandingsdrik til Lise for den smægtende
Menneskehed? Eller blev alt ved det gamle? Svaret lyder den
Dag idag forskelligt, alt efter hvem man spørger derom.
Allerede heraf fremgaar, at det rører ved noget, der endnu
har Livsværdi, Strenge, der lyder med ogsaa i vore Forsøg paa
at opfange og gengive den hemmelighedsfulde Musik, der
klangformer Tilværelsen.
4
Et fælles Livsrøre som dette i Evropa i det 15. og 16.
Aarhundrede maatte nødvendigvis antage højst forskellige Former
i de forskellige Lande. Naturforhold, Folkenes Karakter og
Udviklingshistorie maatte give det særskilt Præg. Vil vi søge at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
