Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeret
49
Hugo Grotius (Fig. 25) føjede den væsentlige Synsmaade til
sin Forgængers, at der jo i Virkeligheden findes ikke blot eet
Samfund, men mange. Der er mange forskellige Stater. I en er
der Republik, i en anden har Samfundet betroet sin øverste
Styrer arvelig,
ene-vældigMagt. Spørgsmaalet er nu,
hvorledes stiller
Forholdet sig, naar
Samfundene indbyrdes
fører Krig. Ophæves
herved Naturretten
og bliver
Menneskene til vilde Dyr?
Eller gælder
Naturretten fremdeles, og
skal ikke blot det
enkelte Menneske,
men tillige hver Ståt
føre Krigen humant?
Idet Hugo Grotius
bekræftede dette,
grundlagde han
Fol keret ten. Med
en mærkelig
Dristighed vovede han midt
under
Trediveaarskrigen at udtale, at Religionskrig er utilladelig, naar den ikke
drejer sig om at værne rene moralske Sandheder. For første
Gang fastslog han den nye Form for Børnelærdom, hvori selv
Nutiden kun er naaet saa lidet frem, at Samfund og Enkeltmand
er underkastede samme Lov og Ret. Et Samfund bliver ikke
pludselig ansvarsfrit ved blot at udtale Trylleordet „Krig".
Fig. 25. Hugo de Groot (Grotius).
(Stik efier Maleri af Mierevelf.)
Troels-Lund: Historiske Fortællinger VII
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
