Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Frankrig
7
Frankrig har i Aarhundreder været paa engang den klare
Ordens og Revolutionens Land. Den tilsyneladende Modsigelse
heri svinder, naar man bliver opmærksom paa, at til Grund for
begge ligger en brændende Trang til Centralisation. Glæden ved
Midtpunkteis klare Udsiraaling og ligelige Behersken af alle
Enkeltdele er en umiddelbar Ytringsform for det franske Sind.
Hver enkelt er paa engang Selvhersker og lydig Tjener, i Kraft
af det korrekte. Det korrektes knitrende Selvglans er „gloire".
Som en Følge heraf havde Frankrig i Middelalderen været
paa engang den lydige Kirketros og Kætteriernes Hjem.
Sydfrankrig var bleven hærget og ødelagt, ofret paa den kirkelige
Revolutions Alter. Politisk havde Brydningen mellem Konge og
Lensmand været saa stærk, at tilsidst Himlen selv havde maattet
gribe ind og sende Jomfruen fra Orleans for at genoprejse det
franske Kongedømme.
Da den store Bevægelse i det 15. og 16. Aarhundrede brød
ind over Frankrig, traf den her den politiske Centralisation i
fuld Gang og bidrog foreløbig kun til at oge og styrke denne.
Kongedømmet gik, med trofast Tilslutning af Folkets bedste
Mænd, sikkert fremad i Kraft. Selv den franske Kirke blev den
underlagt. Kortvarig naaede Frankrig endog Herredømme i
Italien. Da Frants I 1515 besteg Tronen, spændtes denne politiske
Centralisation til sin yderste Grænse. Man blev Vidne til det
Særsyn, at Kongen selv, støttet af sin begavede Søster,
Dronning Margareta af Navarra, gik i Spidsen for den humanistiske
Retning, dyrkede Frisind i Videnskab og Kunst og dog samtidigt
pudsede Rigets bidske skolastiske Vogter, Sorbonnen, paa den
nye Tids Mænd, saa at Kætterbaal i Mængde blussede i Landet.
Ja man blev Vidne til det endnu besynderligere. For at udvide
Frankrig sluttede Landets „allerkristeligste Konge" Forbund
ikke blot med Protestanterne i Tyskland, men med selve
Kristenhedens Arvefjende, Tyrkerne. Alt i den politiske Centralisations
Navn. Og med Rette. Thi Tyrk eller ikke Tyrk var ligegyldigt,
naar det franske Kongedømmes Glorie var Maalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
