Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Republiken i Genf
i den kristelige Religion", som han fordreven fra Paris udgav i
Basel 1536. Men sit egentlige Hjem og sin rette Virkeplads fandt
han forst i Genf, hvor han bosatte sig i August samme Aar.
Her forvandledes han fra en blot stille Tænker til en Dommer
i Israel og styrede som saadan den livlige By, med kun et Par
Aars Afbrydelse, lige til sin Død 1564.
Calvins Opfattelse, at alt var forud bestemt, og den enkeltes
egne Bestræbelser derfor ligegyldige, kunde nærmest have fristet
til Uvirksomhed. Ikke saa dog hos en Franskmand. Den
indeholdt for ham en Opfordring til at klarlægge Guds Vilje, flinkt
besørge Posterne afsendt til Himmel og til Helved. Det gav
Jernvilje at vide, at der ikke kunde begaas Fejl, hver enkelts
Bestemmelsessted var jo det Sted, Gud selv havde bestemt. Og
for den, der saaledes udførte Guds Vilje, kunde Modstandernes
Trusler, Had, Vold være ligegyldige; de formaaede jo ikke at
ændre det mindste i hans forud af Gud fastsatte Skæbne.
Hvem var Fuldbyrderne af Guds Vilje, Kirkens Ledere? Ikke
Pave, Bisper, Fyrster. Men Guds udvalgte. Kirken var en
Republik, dens Velfærdsudvalg bestod af dem, hvem Gud dertil havde
mærket ved at forlene dem med Kundskab og Alderens
Erfaring. I disses Haand var lagt baade den lovgivende og den
udøvende Magt. Og denne Øvrighed bar ikke Sværdet omsonst.
Republiken i Genf, der kort forinden havde løsrevet sig fra
Savoyen, var ligesom Calvins Lære nypræget og hvas. Fra Genf
bredtes Calvins Lære med særlig Flid vesterpaa til Frankrig.
Den betød en kirkelig Revolution. Kampen mellem den
kirkelige Republik og det verdslige Kongedømme udbrød i Frankrig.
Tilhængerne af den nye Lære kaldtes efter deres sveitsiske
Udgangspunkt Huguenotter (Eidgenossen). I det 16.
Aarhundredes sidste Halvdel bølgede Kampen frem og tilbage.
Forgæves søgte man i Bartholomæus Nattens Blodbad 1572 at
bortskære Ondet. Spørgsmaalet brød frem paa ny og fandt blot en
foreløbig Løsning, da Huguenotten Henrik IV blev Konge mod
at afsværge sin Tro, men gav sine tidligere Trosfæller
Sikker-hedsstæder som Gisler. Først hundrede Aar efter, under Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
