Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Giordano Brunos Dud
han mistænkt for at være Kætter. Første Gang gav han
Anledning hertil ved at fjærne alle Helgenbilleder fra sin Celle og kun
beholde et Krucifiks tilbage. Efter hans egen senere Tilstaaelse
nærede han lige fra sit 18. Aar Tvivl om Treenighedslæren. Da
han som ældre var bleven viet til Præst, forsvarede han Arius’
gamle, forkætrede Lære om, at Kristus ikke var født af Faderen,
men kun var et skabt Væsen. Man bestemte sig da til at anklage
ham for Inkvisitionen. Men Bruno fik Nys herom. Efter i 13
lange Aar at have holdt ud i Klostret flygtede han i Slutningen
af Aaret 1576 bort derfra, nordpaa til Rom. Men da Inkvisitionen
ogsaa her kom efter ham, aflagde han Munkedragten og flygtede
videre mod Nord.
Fra nu af begyndte han et omflakkende Liv, der varede ved
lige til hans sidste Fængsling. Under dette Vandreliv fortsatte
han med glødende Iver de alt i Klostret begyndte Studier. Nu,
da ingen ydre Tvang hindrede ham, strakte de sig fra Oldtidens
græske Filosofer lige til Kopernikus. Som ung havde han anset
dennes Lære for Afsind; nu blev han en begejstret Tilhænger
deraf. Og hurtigt modnedes i disse Aar hos den 30-aarige unge
Mand den storladne Forstaaelse af Tilværelsen, som han med
stigende Klarhed søgte at fremstille for andre, hvor han drog
frem.
Efter to Aars Omflakken i Norditalien drog han over Alperne
til Frihedens forjættede Land, Sveits, og søgte naturligvis til
Reformationens Hovedby, Genf. Her synes han i sin første
Begejstring at have sluttet sig nær til Calvinisterne. Han lod sig i
hvert Fald indskrive ved Universitetet, hvilket forudsatte
Tilslutning til Calvins Lære. Men han tabte hurtigt Smagen for
calvinsk Frisind. At forkætres blandt Kættere snærper dobbelt.
Og fordi han ikke troede paa den katolske Lære om Vin og
Brøds Forvandling til Jesu virkelige Legem, fulgte ikke, at han
derfor skulde sværge just til Calvins Forklaring. Dette krævedes
imidlertid som en Selvfølge. Det ene Ord tog da det andet. Han
kaldte Præsterne dér for „Skolelærere", de ham for Kætter og
bandlyste ham. Efter kun faa Maaneders Ophold forlod han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
