Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Montaigne
311
Montaigne søger det længst mulige at unddrage sig Svaret.
Vorherre bevare ham fra at sige, hvad det „rette" er, endsige
arbejde paa at forbedre Verden derefter! Det gale vilde sikkert
herved kun blive langt værre. Nej, man maa lade alting skøtte
sig selv, gaa sin naturlige Gang, det baader os bedst.
Men hvad er da dette „naturlige", hvorefter man skal rette
sig? — Det er det ydre givne, det uafvendelige: at Vandet er
vaadt, at Ilden brænder, at dit Legeme er saadan og saadan, at
Døden venter os alle. Lad i Sygdom Naturen klare sig selv, det
er bedre end alle Lægemidler! Vær stadig beredt paa Døden,
saa bliver baade Livet og Døden lettere!
— Ja vel, det veed vi, det har du sagt os før. Men nu i
Om-gangsforholdet mellem Mennesker, hvad er dér det givne, det
naturlige? — Kirken, Lovene, det sædvanemæssige. Rok ikke
ved nogen af disse! Det bliver kun værre, hvad der sættes i
Stedet.
Men, kære Montaigne! du lærer jo selv — og det er netop
et Hovedindhold af „Essais" —- at religiøse Begreber, Love,
Sædvaner, ligesom de enkelte Mennesker er vidt forskellige i
de forskellige Egne og til de forskellige Tider. Hvad der er Dyd
paa denne Side Floden, er Last paa den anden Side. Hvis ikke
alt skal brase sammen i det umuligste Virvar, maa der vel i den
enkelte selv være givet en Evne til at klare sig? Hvad er det i
den enkelte, der gør ham i Stand til paa eengang at „rette" sig
efter det „naturlige", det i Samfundsforholdene „givne", og
tillige bevare sin egen Selvstændighed?
Stænget inde her bekender Montaigne, at han antager, at
ethvert Menneske har en indre Livskilde i sig, der giver ham sin
Adkomst og Styrke til at være til. Enhver, som lytter nøje til
sig selv, vil opdage, at han ejer i sit Inderste en „Patron", der
udgør hans sande Væsen og paa eengang tilmaaler ham den
Plads, han har Ret til at fylde, men samtidigt, for saa vidt den
lystres, lærer ham at bevare Ligevægten overfor alle
Omgivelser. Den udtrykker hver enkelts Særret til Livet. Den dybere
Grund til hele Montaignes underlige Selviagttagelse er netop at
faa klaret sig denne sin indre „Patron", faa den ligesom afpejlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
